Danmark bruger årligt 16 milliarder kroner på aktivering af ledige og drift af jobcentrene. Dermed spenderer Danmark tre gange så meget som det gennemsnitlige OECD-land.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har kigget nærmere på, hvad vi får for de mange penge, vi bruger på at hjælpe ledige i arbejde.
Ifølge forskningschef Torben Tranæs får vi langt fra fuld jobvaluta for pengene, især ikke de sidste milliarder.
- De første 10 milliarder kroner kan sagtens have en god effekt, men når man tager den samlede effekt af samtlige programmer - lige undtaget samtaler under en lavkonjunktur - af de sidste milliarder, så kan det ikke begrundes ud fra beskæftigelseshensyn alene, siger han.
Beregninger fra Det Økonomiske Råd viser, at hvis man under en højkonjunktur barberer 10 procent af landets aktiveringsbudget svarende til 1,6 mia. kr., så vil ledigheden kun stige med 0,05 procentpoint.
- Det svarer til, at én ledig skal tjene én million kroner, for at det samfundsmæssigt løber rundt at investere de sidste 10 procent af budgettet, siger Torben Tranæs, der dog ikke tør give et bud på, hvor mange milliarder, man kan skære af den aktive beskæftigelsesindsats.
Regeringen varmer op til en omlægning af beskæftigelsespolitikken til efteråret, når det såkaldte Carsten Kock-udvalg kommer med anbefalinger på området.
Formand for 450.000 lønmodtagere i FTF, Bente Sorgenfrey, ser gerne, at der kommer mere fokus på tidlig indsats, jobrotation og praktik-forløb.
- Vi bruger pengene forkert, for de kan se, at de gode resultater udebliver. Vi skal have mindre kontrol og mere samtale. Det giver en hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Bente Sorgenfrey.
Direktør for landets a-kasser, Verner Sand Kirk, medgiver, at vi kan få mere for pengene, men han vil ikke være med til at skære i det samlede beløb.
- Alternativet til dårlig aktivering er ikke ingen indsats men en bedre indsats. Samtidig forebygger den aktive beskæftigelsesindsats marginalisering og udstødelse, siger Verner Sand Kirk.