Mario Balotelli havde en gennemført skidt aften, da AC Milan søndag aften tabte 1-2 hjemme til Napoli i Serie A.
Ganske vist stod den omdiskuterede angriber for hjemmeholdets reducering kort før tid, men forinden havde han brændt et straffespark for første gang i seniorkarrieren, og til sidst blev han udvist for brokkerier efter slutfløjtet.
Det røde kort imponerer ikke Milans hårdt pressede træner, Massimiliano Allegri.
- Når kampe er ovre, er det bedst at forblive stille, og jeg er imod hysteri, siger træneren ifølge Football Italia.
- Det er bedst at holde mund og forlade banen, i stedet for at blive og diskutere med dommeren, da det ikke kommer til at ændre noget. Balotelli skal forbedre sig, hvad det angår, siger Massimiliano Allegri.
AC Milan ligger i midterfeltet i Serie A med fire point for samme antal kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.