’Vi ejede jer!’ er kåret som årets ord. Eller rettere den engelske sammentrækning af sætning ’We owned the other team’ - w00t.
Ordet bliver brugt i holdbaserede onlinespil som for eksempel CounterStrike. Det er noget, man skriver, når man har uddelt røvfuld til modstanderen. Det er første gang, at gamer-slang vinder årets ord-kåringen, som forlaget Merriam-Websters læsere står bag. Og det er første gang, at såkaldt l33t-speak vinder.
L33t er internettets officielle sprog. Det er en hurtig blanding af bogstaver og tal, der danner nye ord. L33t betyder elite og symboliserer, at det er net-elitens sprog. Andre l33t-ord er ’pwnd’ der betyder owned – ejet - i betydningen ’Du er min bitch’. Altså et nedladende udtryk for kolossal dominans.
Andre ord er rofl, der er en forkortelse for Rolling On the Floor Laughing – jeg har grinekrampe på gulvet.
De mest kendte ord er LoL, der betyder Laughing out Loud – jeg griner højt – og n00b, der betyder nybegynder.
Et andet ord er pr0n, som referer til porno. Det bliver blandt andet brugt til at snige sig uden om beskyttelsesfiltre, der forhindrer adgang til sites med porno.
På de følgende pladser i Merriam-Websters læseres kåring blev disse ord stemt ind: FaceBook, Conundrum, Quixotic og Blamestorm, som er noget virksomheder foretager, når lederne skal finde ud af hvorfor et projekt gik galt.
Nedenfor kan man i øvrigt se et gammelt klip fra spillet World of Warcraft, hvor et lille variteensemble beskriver, hvad hele det der internet egentlig drejer sig om. Husk at skrue op for lyden.