Hvis ens barn ikke kan læse, eller på anden måde har det svært i skolen, er det for de fleste et naturligt skridt at sende barnet i specialskole. Men sådan er det ikke i flere indvandrefamilier.
"Vi bruger mange ressourcer på at overbevise dem om, at deres barn ikke kan modtage almindelig klasseundervisning. Det er et knæk i familiernes stolthed, og oftest har forældrene bestemt sig på forhånd og vælger at skifte skole - typisk til en etnisk privatskole," siger lærer på Rådmandsgade Skole i København Sabah El Tawil til Jyllands-Posten.
Avisen har talt med en række skoler, som alle påpeger tendensen.
Ifølge professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, skyldes det en øget frygt for stigmatisering.
Han advarer samtidig om, at det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis børnene ikke får den rette hjælp.
"Børnene ender med sakke bagud og risikerer at blive isolerede og på længere sigt socialt marginaliserede," siger Niels Egelund.
Sabah El Tawil vurderer, at der mindst er én tosproget elev i hver klasse, hvor forældrene afviser et kommunalt tilbud.
I Aalborg, Aarhus og Esbjerg oplever kommunale rådgivere også, hvordan vejen mod specialskolen for indvandrere ofte er brolagt med modvillige forældre, og i mange tilfælde handler det om at finde et alternativ, som forældrene kan acceptere.
Kilde: Jyllands-Posten