Når det gælder unges valg af uddannelse, lever kønsrollemønstrene i bedste velgående.
Næsten 50 år efter at den danske rødstrømpebevægelse gik på barrikaderne for blandt andet at få kvinderne væk fra kødgryder og omsorgsfag, foretrækker et flertal af danske piger stadig i 2018 at uddanne sig til pleje, børnepasning og bleskift.
Kun hver tiende af de piger, der i 2018 begynder på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, har således valgt at blive murer, tømrer, industritekniker eller smed, viser nye tal fra Tænketanken DEA.
Administrerende direktør i DEA, Stina Vrang Elias, mener, at årtiers kampagner og tiltag for at få flere drenge til at uddanne sig til kvindefag og flere piger til at uddanne sig til mandefag er slået fejl.
- Det er tankevækkende, at danske piger stadig vælger så traditionelt, når de skal beslutte uddannelses- og karrierevej. Det er som om, at vi herhjemme synes, at alt det med køn og ligestilling er fixet, og noget vi har styr på. Men tallene om forskellene på piger og drenges uddannelsesvalg viser, at vi har nogle udfordringer, siger hun.
Syv ud af ti drenge vælger mandefag
Hvor 10 procent af de unge piger, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i år, har søgt uddannelser indenfor teknologi, byggeri og transport, har 45 procent søgt uddannelser indenfor omsorg, sundhed og pædagogik, mens 17 procent har søgt kontoruddannelser.
Lige omvendt ser det ud for drengene, der i høj grad vælger mandefag. Syv ud af ti drenge, der er begyndt på en erhvervsuddannelse i år, er i gang med uddannelser som for eksempel elektrikere, snedkere og mekanikere.
Forskellen på drengenes og pigernes uddannelsesveje har været næsten konstant i mange år, viser et nyt notat, som Tænketanken DEA har lavet for Nordea-Fonden.
Af notatet fremgår det også, at dobbelt så mange drenge som piger søger en erhvervsuddannelse. Årligt er der cirka 5.000 flere drenge end piger, der søger en erhvervsuddannelse. Til gengæld er der cirka 4.000 flere piger end drenge, der hvert år søger gymnasiet.
Køn begrænser uddannelsesvalg
Stina Vrang Elias kalder det et enormt problem, at unge i så voldsom grad vælger uddannelse efter deres køn.
- Det er begrænsende for et reelt frit uddannelsesvalg, hvis vi har et kønsopdelt uddannelsessystem. De unge skal vælge uddannelse efter, hvad de har talent og lyst til. Ikke efter hvilket køn de har – og derfor skal vi udfordre de kønsspecifikke uddannelses- og erhvervsvalg på alle niveauer i uddannelsessystemet, siger hun.
Stina Vrang Elias pointerer, at drenge jo også vælger lige så kønstraditionelt som pigerne.
- Det handler om at få brudt nogle af de her stereotyper. I for eksempel Den Store Bagedyst deltager flere unge mænd og er meget dygtige, og det kan få flere unge mænd til at vælge konditor-faget, siger hun.
DEA-direktøren understreger, at både drenge og piger har brug for rollemodeller, der kan få dem til at få øjnene op for nye uddannelsesmuligheder.
Voksne kvinder vil være industrioperatører
I 3Fs industrigruppe er næstformand Pia Maul Andersen enig med DEA i, at det aldrig bør være køn, der afgør ens valg af erhvervsuddannelse.
- I 3F har vi meget fokus på at få flere kvinder til at søge erhvervsuddannelserne på vores område, og sammen med Dansk Metal og DI arbejder vi lige nu på en indsats for mangfoldighed, der også handler om køn, siger hun.
Men Pia Maul Andersen kalder det opløftende, at kønsfordelingen på uddannelserne ser bedre ud, når man ser på de voksne, der vælger en erhvervsuddannelse. Som eksempel nævner hun, at over halvdelen af elever på grundforløb to på industrioperatør-uddannelsen er kvinder.
Problemet med det kønsopdelte uddannelsessystem forstærkes af, at søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet markant de seneste år. I 2001 var det næsten hver tredje ung, som søgte ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I dag er det kun hver femte.
- Det er oplagt at fokusere på at få flere piger til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Stina Vrang Elias og undrer sig over, politikerne ikke har mere fokus på at ændre det kønsopdelte uddannelsesvalg i Danmark.
Politikere ud af starthullerne
DEA's notat viser nemlig, at erhvervsuddannelserne har været igennem ikke mindre end 14 reformer og tiltag siden 2001, som vidner om en massiv politisk interesse for området. Men ingen af tiltagene har for alvor fokuseret på at få flere piger til at vælge en erhvervsuddannelse.
- Politikerne må ud af starthullerne, men det må arbejdsmarkedets parter, forældrene og vejlederne også. De faglige udvalg er nogle steder domineret af mænd, der måske ikke er så opmærksomme på udfordringen, men det må de blive, siger Stina Vrang Elias.
- Vi har prøvet at gøre meget de seneste år for at få flere til at søge erhvervsuddannelserne, men forgæves. Og det risikerer at koste både job og vækst, advarer Stina Vrang Elias. Hun henviser til, at AE har lavet fremskrivninger, der viser, at Danmark vil mangle mellem 60.000 og 70.000 faglærte i 2025.