En 19-årig mand, der lørdag aften blev stukket med en kniv, er fortsat indlagt, men er ikke i kritisk tilstand.
Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Mikkelsen natten til søndag.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog klokken 17.27 først en anmeldelse om, at en gruppe maskerede mænd var løbet ind i en kiosk på Tårsvej i Nakskov.
Kort efter modtog politiet flere anmeldelser om, at to personer var blevet stukket med kniv. Begge blev kørt på hospitalet.
Den ene - en mand på 20 år - fik overfladiske skrammer og kunne kort tid efter udskrives igen.
Imens stod det mere alvorligt til med den 19-årige, som altså måtte opereres.
Der er ifølge politiet tale om fire-fem maskerede mænd, som løb ind i kiosken.
Ifølge vagtchef Anders Mikkelsen er der formentlig tale om en banderelateret hændelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.