13-årig tjener kassen på kager ved hashbutik

Smask-smask! Hashrygere bliver ofte lækkersultne, og så kan en kagebod være en god forretning. (Foto: Colourbox / modelfoto)

Spejderpige har fundet smart fidus: Hun sælger kager ved siden af hash-butik.

En amerikansk pigespejder har en god næse for forretning. Hun har nemlig regnet ud, at det bedste sted at sælge kager, er lige foran døren til en klinik, der sælger lovligt marijuana i San Francisco.

13-årige Danielle Lei solgte 117 æsker med småkager på kun to timer, skriver Mashable.

En velkendt bivirkning ved hash er øget appetit, og nogle brugere får i rusen en stærk trang til bestemte fødevarer - ofte kager.

Kilde: Mashable.