Læg afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er en billig måde at reducere CO2 på og vil samtidig sænke landmændenes udledning af kvælstof.
- Dermed kan man slå to fluer med ét smæk: Bedre klima og bedre vandmiljø, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen ved præsentationen tirsdag af et nyt debatoplæg fra De Økonomiske Råd - også kendt som "vismændene".
De Økonomiske Råd har til opgave at kigge dansk økonomi efter i sømmene, også på miljøområdet, og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.
Danmark har en stor opgave foran sig med inden 2030 at skære 39 procent af CO2-udledningen fra "de tre B'er" - bønder, biler og boliger - målt fra 2005-niveau.
De tre områder er ikke er omfattet af EU's kvotehandel med klimagasser. Det er kun tung industri og kraftværker.
Vismændenes årlige rapport konkluderer, at det samfundsøkonomisk er relativt dyrt at begrænse personbilernes CO2-udslip. Og biler er i forvejen belagt med høje afgifter. Men med landbruget er det er en anden sag.
- Vi anbefaler en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt, siger Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.
Han peger på, at landbrugets udledning af drivhusgas automatisk bliver mindre, hvis Danmark samtidig gennemfører de kvælstofreduktioner, som er nødvendige for at opfylde EU's vandrammedirektiv.
Direktivet kræver "god økologisk tilstand" i alle vandområder. Og vismændenes analyser viser, at landmændene ikke vil få store meromkostninger af en CO2-afgift, fordi de i forvejen skal opfylde EU's krav om mindre kvælstof.
Personbilister er i forvejen højt beskattet i forhold til deres skadevirkninger såsom ulykker, støj, trængsel og belastning af klimaet, mener vismændene.
- Den nuværende beskatning er på én gang for høj og forkert sammensat. Den samlede beskatning af biler bør reduceres og omlægges, så beskatningen i højere grad sker gennem kørselsafgifter primært i byerne og i myldretiden, siger Lars Gårn Hansen.
/ritzau/