Viktor Axelsen er klar til finalen ved Swiss Open i Basel.
Den danske badmintonspiller vandt lørdag aften sin semifinale over kineseren Xue Song med cifrene 21-16, 21-15.
Det var Viktor Axelsens anden sejr i tre kampe mod kineseren, der er nummer 62 på verdensranglisten.
Dermed er andenseedede Viktor Axelsen klar til at møde den topseedede inder, Srikanth Kidambi, i søndagens finale i Grand Prix Gold-turneringen.
Inderen rangerer som nummer fire på verdensranglisten, mens den danske VM-bronzevinder er nummer seks.
Viktor Axelsen vandt Swiss Open sidste år.
I sidste uge nåede han frem til kvartfinalen ved All England i Birmingham. Her tabte han til landsmanden Jan Ø. Jørgensen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.