Det er et unikt ungdomsoprør, som i øjeblikket udspiller sig USA, hvor unge elever kræver handling fra politikerne efter et skoleskyderi i Florida.
Sådan lyder vurderingen fra Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Det er mange år siden, at hun har set markeringer fra unge på den måde.
- Ud fra et ungdomsperspektiv er det enormt interessant. Her ser vi pludselig, at de unge påberåber sig en stemme som unge, de er vrede på de voksne. Vi skal langt tilbage, før vi ser den slags generationsmobiliseringer, siger hun.
Skoleskyderiet, som de unge reagerer på, skete på et gymnasium i Parkland, Florida, onsdag i sidste uge. 17 mennesker mistede livet.
Onsdag aften var overlevende fra skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Sunrise, Florida samlet på et stadion sammen med søskende og forældre til nogle af de dræbte ved skyderiet. De kræver mere våbenkontrol.
Ved et andet møde onsdag var der også fokus på våbenlovgivningen, da andre overlevende og forældre til dræbte unge var inviteret til Washington for at mødes med præsident Donald Trump.
- Jeg fyldte 18 dagen efter, sagde den grådkvalte studerende Samuel Zeif ved mødet med Trump ifølge nyhedsbureauet AP.
- Vågnede op til nyheden om, at min bedste ven var borte. Og jeg forstår ikke, hvordan jeg stadig kan gå ned i en butik og købe et krigsvåben. En AR. Hvorfor er det så let at købe denne type våben?, spurgte han.
Grænsen for at købe håndvåben i USA er 21 år, men grænsen er 18 år for at købe rifler, heriblandt typen AR-15, som blev brugt at den tidligere studerende, som stod bag skoleskyderiet.
Trump har lagt op til flere ændringer af våbenloven. Han ønsker blandt andet at fjerne våbenfri zoner ved landets skoler, ligesom han støtter en idé om, at lærere med særlig træning kan bære våben på skolens område.
Præsidenten ønsker desuden at ændre loven, så man skal være over 21 år for at købe et våben.
Det er svært at spå om, hvorvidt de unges oprør får gennemslagskraft og kan påvirke den amerikanske våbenpolitik, mener Noemi Katznelson.
- Har de unge, når de tager ordet i munden og de sociale medier i brug, en mulighed for at have en stemme, som kan gøre en forskel og blive en magtforsker?
- Det bliver enormt interessant at følge. For det bryder med det, som vi har set i mange år, hvor voksne og unges politiske budskaber blander sig sammen på tværs af generationer, siger hun.
/ritzau/