Oprykkerholdet fra Vejle løb i fjerde spillerunde ind i sæsonens første nederlag i Superligaen.
Trods en føring på 1-0 indtil sent i kampen tabte Vejle hjemme i Nørreskoven med 1-3 til mesterholdet FC Midtjylland.
Vejle havde bragt sig foran 1-0 efter et straffespark efter 17 minutter, men tre FCM-mål inden for otte minutter sent i kampen vendte opgøret helt på hovedet.
Den unge forsvarsspiller Rasmus Nicolaisen blev den helt store helt, da han to gange på fem minutter headede bolden i mål efter hjørnespark.
Med sejren kom FCM på syv point og er foreløbigt i spidsen for ligaen i kraft af bedre målscore end Brøndby.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.