Vil børn få mere ud af skolegangen, hvis man flytter undervisningen ud i naturen eller bymiljøet en dag om ugen. Det skal et stort forskningsprojekt undersøge, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Projektet hedder "teachout" og vil komme til at omfatte 600 udeskoleelever. Det er forskere fra Institut for Idræt og Ernæring og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet samt Steno Diabetes Center.
- Udeskole-konceptet er et rigtig godt eksempel på, hvordan sundhedsfremme i form af bevægelse kan integreres i folkeskolens hverdag og undervisning på en sjov, relevant og ikke mindst lærerig måde, siger Bjarne Bruun Jensen fra Steno Diabetes Center.
Det er ikke første gang, at man har forsøgt sig med udendørs undervisning. For 10 år siden begyndte det som et pædagogisk eksperiment på Rødkilde Skole i Vanløse. Siden da har fænomenet bredt sig over hele landet.
- Tre år i træk skiftede børnene og deres lærere klasselokalet ud med skoven én dag om ugen.
- Det var ikke kun undervisning i naturrelaterede fag, men også basale kundskaber i dansk og matematik, som eleverne sugede til sig under skovens træer, siger studielektor Erik Mygind fra Københavns Universitet, der var ankermand på projektet.
Omkring 300 ud af 1855 danske grundskoler i offentlig og privat regi benytter sig i dag af en eller anden form for udeskole på skoleskemaet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.