Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidste uge bød statsledere, erhvervsfolk og ngo'er til P4G-topmøde i København, blev regningen betalt med penge fra udviklingsbistanden.
Det oplyser Udenrigsministeriet til Dagbladet Information.
Et endeligt regnskab foreligger ikke endnu. Men "det samlede budget for afholdelsen af topmødet er på 10.425.000 kroner".
Beløbet dækker blandt andet udgifter til sikkerhed, mediehåndtering, konferencebureauer, leje af konferencelokaler samt forplejning.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen sidder i P4G's såkaldte "advisory board" og havde gerne set, at pengene var kommet et andet sted fra.
- Vi vil helst have så mange penge som muligt ud til de områder, hvor nøden er størst. Derfor havde det i udgangspunktet været positivt, hvis man havde tilført ekstra penge, siger hun til Information.
P4G står for "Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030" og er et prestigeprojekt for regeringen på udviklingsområdet.
Det handler blandt andet om at skabe bæredygtig udvikling gennem offentligt-private partnerskaber.
Udgifterne til topmødet i København kommer oven i de 225 millioner bistandskroner, som regeringen foreløbig har bevilget til P4G, oplyser Udenrigsministeriet til Information.
Det er ikke første gang, at udviklingsmidler bruges til at betale for konferencer og topmøder, påpeger Martin Marcussen, professor ved KU og ekspert i udenrigstjenesten.
- Der er meget mødeaktivitet rundt omkring i hovedstæderne. Det er nogenlunde de samme mennesker, der mødes igen og igen, siger han til Information.
Helle Munk Ravnborg, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, finder det problematisk.
Hun peger på, at P4G ifølge sit programdokument er et initiativ, der primært beskæftiger sig med at fremme bæredygtig udvikling og grøn vækst.
Sådan som P4G er præsenteret i det programdokument, som man har taget stilling til i Udenrigsministeriet, er det ifølge forskeren svært at se på, hvor fokus er på at fremme vilkårene for mennesker, der lever i fattigdom.
- Det er det, der er hovedsigtet med den danske udviklingsbistand, siger hun.
- Det er jo ikke sådan, at et hvert initiativ, der fremmer en økonomisk bæredygtig udvikling afhjælper problemer for mennesker, der lever i fattigdom.
Hun henviser til, at det på FN's klimatopmøde i København i 2009 blev aftalt, at bistand, som bliver givet til klimaprojekter, skal være "nye og additionelle" i forhold til den almindelige bistand, som fortrinsvis er til fattigdomsbekæmpelse.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) anerkender dog ikke denne definition.
- Der er ikke en internationalt anerkendt definition af begrebet "additionel" under FN's klimakonvention, og det har altid været et stærkt omdiskuteret spørgsmål, skriver ministeren til Information.
/ritzau/