Den populære nettjeneste Twitter strammer nu op på sikkerheden.
Det sker efter, at det i en række tilfælde er lykkedes hackere at bryde ind og sende beskeder, de såkaldte tweets, i andres navn.
Derfor indfører Twitter nu et helt nyt login-system, der bliver to-faset. Det betyder, at man skal logge ind af to omgange, for at bruge sin twitter-konto.
- Og selv med det nye sikkerhedssystem, er det fortsat vigtigt, at man bruger et stærkt kodeord, og i øvrigt følger vores sikkerhedsanbefalinger, siger Jim Leary fra Twitter Product Security.
Inden for det seneste stykke tid er det lykkedes hackere at udsende falske tweets fra nyhedsbureauerne AFP, AP, samt den britiske finansavis Financial Times.
I sidste måned skabte hackere således kortvarigt uro på de finansielle markeder, da de overtog kontrollen med AP's twitterkonto og udsendte en tweet om, at USAs præsident var blevet såret ved et angreb på Det Hvide Hus.
Både AP og Det Hvide Hus var dog hurtige til at dementere historien.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.