Den borgerlige regering accepterer nu en ekstrabøde til bilisterne.
En bøde, som de blå partier ellers kritiserede, da den blev indført af et smalt flertal under Thorning-regeringen.
Bøden på 500 kroner gives til personer, der bryder straffeloven eller får et klip i kørekortet. Pengene går til en såkaldt offerfond, der blev oprettet i 2013.
Det skriver Jyllands-Posten.
V, DF, LA og K fandt det urimeligt at opkræve pengene fra bilister og at give samme bøde til en voldsmand og en fartsynder.
- Der har man fundet en malkeko, man virkelig kan suge noget ud af, sagde den konservative ordfører, Tom Behnke.
Siden er magten skiftet, blå blok har haft flertallet i tre år, men intet er ændret. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) meddeler nu, at han ikke er klar til at slå en streg over ekstrabøden.
- Det har jeg på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre, udtaler han i en skriftlig kommentar til avisen.
Justitsministeriets argument, da offerfonden blev oprettet, var, at fonden skulle fyldes af "gerningsmænd, der begår lovovertrædelser, hvor der typisk er eller kan være et offer".
Ifølge tal fra Rigspolitiet er der siden kommet 143 millioner kroner ind i fonden. Heraf kommer 1 procent fra personer, der er dømt for vold, mens 90 procent af pengene skal være betalt af bilister.
Det er for dårligt, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen. Han vil tage sagen op med ministeren.
- Jeg synes, bilisterne bliver flået her og gjort til ekstra malkekvæg for i princippet ekstra skatter. Det synes jeg, er ærgerligt.
- Jeg mener afgjort, at regeringen skal leve op til de valgløfter, der er afgivet. Det betyder også, at de skal se på at få sænket de her afgifter for bilisterne og øget dem for voldsmændene, siger han til Ritzau.
Hos bilejernes organisation, FDM, forstår man ikke logikken i, at alle bilister, der overtræder færdselsloven, skal betale til offerfonden.
- Hvis der ikke er noget offer som følge af overtrædelsen, så giver det ikke mening, at alle skal betale, siger juridisk konsulent Dennis Lange, FDM, til Ritzau.
Organisationen foreslår, at offerfonden finansieres over skatterne i stedet.
- Hvis man ikke kan hive penge nok ind fra forbrydelser og lovovertrædelser, der involverer et offer, så må man finde den resterende finansiering via finansloven.
- Så er det samfundet som helhed, der bidrager til finansieringen og ikke en bestemt gruppe borgere, som intet har med ofre at gøre, siger Dennis Lange.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.