Selv om der er jobfest i Danmark, og beskæftigelsen slår nye rekorder, er der stadig danskere, der hænger fast i langtidsledighed.
Det er særligt de helt unge, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 47 procent af alle unge dimittender går på dagpenge i en periode efter endt uddannelse, viser en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. De fleste unge når dog at finde et job, inden de efter et år officielt bliver betegnet som langtidsledige. Men ikke alle er så heldige.
Avisen.dk har trukket nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at de a-kasser, som har flest langtidsledige i aldersgruppen 16-29 år, er henholdsvis HK og Akademikerne.
Ledigheden bider sig fast
Politisk konsulent i HK Danmark,Vivi Nør Jacobsen, peger særligt på to årsager til, at unge HK'ere går ledige i over et år. Den første årsag handler om de brancher, hvor HK'erne søger job. HK'erne arbejder som oftest på kontor eller i butik. Hvis de nyudlærte ikke kommer i job med det samme, kan ledigheden bide sig fast, fordi de butiks- eller kontorudlærte bliver udklækket hvert halve år.
- Hvis en nyuddannet ikke kommer i job og går ledig i en periode, kommer vedkommende i konkurrence med det næste hold nyuddannede. På den måde kan man komme bagom i køen og bagved dem, der kom efter én på studiet, når arbejdsgivere skal vælge hvem, der skal ansættes, siger Vivi Nør Jacobsen.
Den anden årsag, som hun fremhæver, handler om 'fortrængning' af HK'ere i den offentlige sektor, hvor mange kontorudlærte er ansat. Tidligere ansatte man hovedsageligt HK'ere i kontorstillinger, men i dag ansætter man også mange akademikere i samme type stillinger, forklarer hun.
- Det kan undre, at arbejdsgivere vælger at ansætte en akademiker som fuldmægtig i en HK-stilling, for en akademiker stiger hurtigere i løn, siger Vivi Nør Jacobsen og pointerer:
- Det er ærgerligt for det enkelte medlem af HK, som går glip af en stilling, og det er ærgerligt for virksomheden, som går glip af nogle kompetencer, siger hun.
Som et forsøg på at hjælpe unge ud af ledighed har man hos HK Østjylland eksperimenteret med trainee-programmer, hvor man også inviterer de langtidsledige med. Det har stor positiv effekt, fortæller Vivi Nør Jacobsen.
Påbegynd jobmatch på studiet
Hos akademikerne er dimittendledighed et velkendt problem. Ifølge analysechef i hovedorganisationen Akademikerne, Jan Christensen, har fremdriftsreformen (reform indført i 2013 for at få de studerende på universiteterne hurtigere igennem studierne, red.) skabt en ketchup-effekt, som betyder, at rigtigt mange akademikere bliver færdig netop nu. Det kan være med til at skabe stor ledighed blandt dimittenderne.
Men det forklarer ikke al langtidsledighed blandt unge akademikere. En stor udfordring for mange er nemlig at finde et job, der matcher deres uddannelse, der som udgangspunkt kan føre dem i mange forskellige retninger.
- Hvis man er professionsuddannet, er der en relativ lige karrierevej. Det er er der ikke nødvendigvis for akademikere, for de fleste af os er ikke uddannet til en specifik profession. Derfor kan det tage lidt længere tid at finde den helt rette branche, hvor man kan bruge sine færdigheder, siger Jan Christensen.
Derfor opfordrer han universiteterne til også at fokusere på jobsøgning i løbet af studietiden, så de studerende ikke først tænker over, hvilket job de kunne tænke sig, efter de er blevet færdige med uddannelsen.
Ifølge en rapport fra Akademikerne har studiejob stor betydning for, om man kommer hurtigt i job som nyuddannet. Alder har også betydning. Jo yngre, jo bedre, viser rapporten.
- Unge med fart på er talt meget op. Man ser dem måske som nogle, der har meget gejst, og så kan man måske se anderledes på dem, som først dimitterer 10 år senere i deres liv, siger Jan Christensen, som undrer sig over, at den større mængde livserfaring en ældre dimittend har, ikke lader til at virke som et plus i jobsøgningen.
Ledigheden blandt akademikerne daler trekvart år efter de har afsluttet deres uddannelse og lander dermed på et niveau, der ligger under ledigheden blandt faglærte.
- Vi ser ikke den der kæmpe flok akademikere, som der aldrig bliver brug for. Det er en myte. Akademikere finder relevante job med en tilsvarende løn, som retfærdiggør deres uddannelse, siger Jan Christensen.