Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) roser på arbejdernes internationale kampdag den nye generation af fagforeningsledere for at have paraderne nede og være mere fremkommelige end tidligere formænd.
- Jeg synes - og det er så ment som en kompliment, og undskyld hvis de får problemer med det - at den generation af fagforeningsledere, der er der nu på topplan, de har paraderne nede. Det er ikke noget med at være slap på sit udgangspunkt, det er mere tilgangen til livet, mennesker og modpartens, siger han i et stort interview med Ugebrevet A4.
- Jeg synes for eksempel, at det er en fin ting, at jeg har Per Christensen (3F-formand, red.) med på en af mine mandags-løbeture. Der vil jeg tro, at man godt kunne have fundet tidligere personer i den bevægelse, som havde sagt, at jeg skal eddermame ikke rende rundt om Lyngby Sø med en borgerlig statsminister. Hvorfor skal jeg ses i hans selskab?, spørger Lars Løkke Rasmussen.
Tonen mellem Venstre-formanden og fagbevægelsen har langt fra altid været så hjertelig. Da Lars Løkke i 2009 fik nøglerne til Statsministeriet, tromlede han igen og igen hen over fagbevægelsen med loft over fradrag for faglige kontingenter, halveringen af dagpengeperioden og forringelser af efterlønsordningen. Det er i dag afløst af kindkys og uformelle frokostmøder.
- Jeg bilder mig måske ind, at det både er mig og fagbevægelsen, der har ændret sig. Jeg synes, jeg iagttager en fagbevægelse, som - måske med lidt forsinkelse, men alligevel - har reflekteret over, at det der partipolitiske billede nede bagved ikke er entydigt. At fagbevægelsen har en medlemskreds, der er lige så bredt sammensat som resten af landet, synes jeg, at fagbevægelsen respekterer mere, end man måske gjorde i Hardy Hansens dage, hvor det var et fuldstændig cementeret landskab. De gode, de onde. De røde, de blå.
LO-formand Lizette Risgaard er tilfreds med Løkkes interesse for LO-medlemmernes ve og vel.
- Blandt partierne er der nærmest gået sport i at kalde sig et arbejderparti og gøre sig til over for LO-lønmodtagerne. Og jeg er da også rigtig glad for, at vi på nogle områder samarbejder konstruktivt med regeringen, men jeg må understrege, at for os tæller det, ikke hvad man siger, men hvad man gør, siger Lizette Risgaard til Ugebrevet A4.
Det seneste eksempel er kun et døgn gammelt. I Jyllands-Posten søndag taler Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl om, at et tidligere så betændte forhold "har udviklet sig til en åbning, hvor vi har kunnet få et bedre samarbejde."
Ifølge politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Elisabet Svane, er Lars Løkkes verbale krammer af LO-fagbevægelsen strategisk nødvendigt for at få regeringens politik igennem.
- Et skrøbeligt Venstre kan ikke komme igennem med særlig meget, så Løkke har også brug for fagforeningen til at samle andre partier bag sig. Lars Løkke er ikke en ideologisk kriger, og han ved, at hvis fagbevægelsen er med i aftaler, er det sværere for Socialdemokratiet at sige, at de ikke vil være med til noget, siger Elisabet Svane til Ugebrevet A4.
Men fagbevægelsen har også brug for at være på god fod med regeringen, påpeger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Hvis du går tilbage til 2012, oplevede fagbevægelsen et historisk tilbageslag, da trepartsforhandlingerne brød sammen. Det handler også om signalværdien over for lønmodtagerne og vise, at det er en organisation med stor politisk slagkraft. Det skal også ses i lyset af den nye formand Lizette Risgaard, for tidligere LO-formand Harald Børsting tabte både medlemmer og politisk indflydelse, siger Flemming Ibsen.