Østjyllands Politi er mandag eftermiddag massivt til stede på Viby Handelsgymnasium i Aarhus-forstaden Viby på grund af uroligheder.
To personer er blevet anholdt, og politiet er i færd med at fastlægge deres rolle.
Politiet var på skolen allerede mandag formiddag i forbindelse med et slagsmål.
- Det er formentlig det, som har udviklet sig, og nu er vi til stede igen. Der har været anmeldelser om maskerede personer, som var bevæbnet, og stod og rykkede i nogle døre, siger vicepolitikommissær Thomas Hinge.
Ved episoden mandag formiddag fik en elev på skolen bank af to andre elever. Det fik offeret til at ringe efter nogle venner, og politiet måtte til stedet for at skabe orden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.