Færre komplikationer, bedre overlevelse og større livskvalitet. Der er bare nogle af de positive gevinster, der er at hente, når det lykkedes kræftpatienter at kvitte tobakken. Derfor skal kræftpatienter også kunne få hjælp til rygestop, mener regeringen. Den har med kræftplan IV lagt op til, at der skal være tilskud til gratis rygestopmedicin til særlige grupper, herunder kræftpatienter.

Om der også er politisk opbakning vil vise sig i forhandlingerne om satspuljemidlerne. Spørger man danskerne, er 64 procent helt eller delvist enige i, at kræftpatienter bør tilbydes særlig hjælp til rygestop, herunder tilskud til rygestopmedicin. Kun 12 procent er imod, viser nye tal fra YouGov.

Rent helbredsmæssigt giver det da også rigtig god mening. Sådan lyder vurderingen fra Anders Mellemgaard, der er overlæge på Onkologisk afdeling på Herlev Hospital:

- Rygning hæmmer virkningen af både stråle- og kemoterapi, og det øger risikoen for komplikationer ved operationer. Det ved vi. Derudover øger det risikoen for en række andre sygdomme, som kan komme oven i kræften, og som forringer livskvaliteten. Så den holder ikke, når patienterne siger, at de hellere vil ryge og have deres livskvalitet, siger han.

Anders Mellemgaard tror, at økonomisk hjælp til rygestoppræparater vil kunne rykke flere mod et rygestop:

- Man kunne umiddelbart tænke, hvorfor kan de ikke bare selv betale, men jeg kan se, at det har en betydning. Når jeg selv giver patienterne nikotinpræparater, så tager de dem. Men hvis jeg siger, at de skal købe det, så er det bestemt ikke alle, der gør det.

Kræft er en stærk motivationsfaktor Udover alle de biologiske fordele, giver rygestop også bedre livskvalitet. Det er derfor et misforstået hensyn, når der argumenteres for, at man ikke skal belaste de i forvejen hårdt plagede kræftpatienter yderligere med snak om rygestop. Det mener, psykolog og projektleder Merete Mærsk fra Kræftens Bekæmpelse:

- Det giver livskvalitet at føle, at man genvinder noget af kontrollen med sit liv, og kræftpatienter efterspørger altid, hvad de selv kan gøre for at bedre deres situation. Et rygestop er uden sammenligning det vigtigste, man selv kan gøre udover at følge den lægelige behandling, siger hun.

Og der er da heller ikke meget, der motivere mere til et rygestop end en kræftdiagnose. Samtidig giver cigaretten ikke længere den ro på tankerne og den lille pause, som den gjorde engang. Rygning bliver ofte forbundet med en opslidende ambivalens, forklarer Merete Mærsk:

- Patienterne ved, at kræft ikke kun er noget, der rammer naboen. De er der, hvor de mærker deres egen dødsangst og deres egen sårbarhed. Derfor tænder kræftpatienter deres cigaret på en anden måde end raske. Og når det endelig lykkedes at stoppe med at ryge, er det forbundet med en enorm lettelse. Så hører vi, at de ville ønske, at de havde gjort det noget før, siger hun.

Flere forsøg med tilskud til rygestopmedicin har vist, at det virker. Blandt andet har et forsøgsprojekt i en række kommuner givet rygere mellem 1.500 og 3.000 kroner i tilskud til rygestopmedicin. En midtvejsevaluering viser, at 52 procent af deltagerne fortsat er røgfri efter et halvt år mod 36 procent på landsplan.