Da Roskilde Bank endeligt kollapsede i august 2008 var det ikke bare et slag for den danske økonomi. Det hårdeste slag ramte i Roskilde, hvor banken længe havde været en kilde til stolthed og sponsorkroner i den sjællandske by.
Tusinder og atter tusinder roskildensere var ikke bare kunder i banken, men også aktionærer. De tabte alt, og navnet Roskilde Bank blev synonym med de excesser, der ledte til krisen.
- Roskilde Bank var byens stolthed, og de gjorde også deres til at være det. Deres hovedkontor midt i byen havde et overflødighedshorn på toppen.
- Banken var meget vellidt, gav store overskud og blev kaldt Danmarks bedste bank, fortæller Poul Lindor Nielsen (S), der var borgmester i Roskilde fra 2006 til 2011.
Roskilde Bank var da også vokset eksplosivt. Fra at have udlån for syv milliarder kroner i 2003 havde banken ved udgangen af 2007 udlån for 32,6 milliarder kroner.
Da boligmarkedet satte sig, og finansmarkederne strammede til, faldt det hele dog fra hinanden. På få måneder kollapsede banken - ikke mindst på grund af hvad Nationalbanken kaldte "en lemfældig kreditpolitik".
De over 30.000 aktionærer, hvoraf mange var kunder, der var blevet opfordret til at købe aktier i banken, tabte alt.
- Vreden var stor, da banken gik ned. For det var i høj grad menigmand, der blev ramt. Folk mistede deres formue - eller dele af den.
- De efterfølgende dage blev der stille i byen. Det var, som om at man ikke talte så højt længere.
- Man vil jo ikke reklamere med, at man er blevet taget ved næsen. Så man gemmer nok sine følelser lidt og bliver vred og bitter, siger Poul Lindor Nielsen.
Han fortæller, at krakket, de mistede penge og hakket i selvtilliden kunne mærkes helt tydeligt i Roskilde.
- Det er altid et problem, når der er for få p-pladser i en bymidte. Men det er et endnu større problem, hvis der er for mange tomme parkeringspladser. Og det var der, siger borgmesteren.
Vreden i byen var også rettet mod ledelsen i banken, der blandt andre talte tidligere direktør Niels Valentin Hansen, bestyrelsesformand Niels Müller og næstformand Niels Krüger.
De var kendte folk i byen, og de havde anbefalet kunder at købe aktier i banken helt til det sidste.
- Der var en stor vrede mod ledelsen. Borgerne følte sig fuppet af de såkaldte bankrådgivere og følte sig narret til at købe aktier, som ledelsen måtte vide, var af meget usikker værdi.
- Man siger, at tiden læger alle sår, men man fornemmer stadig vreden i visse kredse i dag, siger Poul Lindor Nielsen.
Poul Lindor Nielsen gik af som borgmester i 2011, hvor han synes, at byen var tilbage til sit gamle jeg.
- Roskilde er videre. Det vil jeg sige. Men der er stadig mange roskildensere, hvis liv er påvirket den dag i dag, siger den tidligere borgmester.
/ritzau/