Thorkild Thyrring er nu i bedring efter sin blodprop.
Det fortæller Se & Hør.
Den 75-årige racerkører for nogle måneder siden blev ramt af en blodprop, som betød, at han blev lammet i den ene side og sendt i kørestol.
Men nu er Thorkild Thyrring på benene igen. Kilder fortæller til ugebladet, at Thyrring igen kan gå ved egen hjælp, og at han blandt andet er blevet set i Tisvilde, hvor han i sidste uge gik en tur med sin søn.
Ifølge ugebladet er Thorkild Thyrring dog endnu ikke blevet “udskrevet” fra det plejehjem på Frederiksberg, hvor han har opholdt sig, siden han blev ramt af blodproppen.
Thorkild Thyrring har ikke selv ønsket at kommentere historien.
Thorkild Thyrring i topform tilbage i 2002. (Foto: Ritzau Scanpix)
Thyrring, der altid har levet et sundt liv uden røg eller alkohol, har i sin aktive karriere deltaget i cirka 300 racerløb og vundet omkring 75 sejre.
Ved siden af motorsportkarrieren har Thorkild Thyrring været både foredragsholder og arrangør af “International Racing Festival”, hvor han gennem årene har indsamlet omkring 20 millioner kroner til Dansk Røde Kors.