To gange under en nattevagt på Køge Sygehus faldt en sygeplejerske i søvn, mens den terminalpatient, hun skulle passe, afgik ved døden.
Det skriver Dagbladet Køge, der referer til dombogen fra retten.
Kvinden var tiltalt for grov forsømmelse og skødesløshed i virket som sygeplejerske. Hun fungerede som fast vagt for en dødelig syg og urolig terminalpatient.
Et vidne forklarede i retten, at sygeplejersken havde overhørt en drop-alarm, som havde lydt i mere end et minut, da patienten havde revet flere af de slanger, som var fastgjort til ham, ud. Samme vidne måtte senere på natten igen vække sygeplejersken, og han kunne samtidig konstatere, at patienten var afgået ved døden.
Dommeren kunne ikke fastslå, at "dødens indtræden på det pågældende tidspunkt skyldtes tiltaltes forhold", lyder det ifølge Dagbladet Køge i dombogen.
Sygeplejersken blev idømt en bøde på 5.000 kroner og skal derudover betale sagens omkostninger. Hun havde inden domsafsigelsen erkendt sig delvist skyldig.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.