Efter to uafgjorte kampe i træk vandt Sverige sin første kamp i EM-kvalifikationen, da Liechtenstein blev besejret med 2-0.
Sverige måtte ligesom i torsdagens 1-1-kamp hjemme mod Rusland klare sig uden stjerneangriberen Zlatan Ibrahimovic, der fortsat er ude med en skade.
Men denne gang var der flere andre svenskere, som bød ind med scoringer - begge var dog lidt heldige.
Efter 34 minutter forsøgte offensivspilleren Erkan Zengin sig langt udefra, og bolden blev rettet af og sprang i en blød bue over Liechtenstein-keeper Cengiz Bicer.
Det var Zengins andet mål i EM-kvalifikationen, og han drønede straks ud og fejrede det med Zlatan Ibrahimovic, som så kampen fra tribunen.
Med i jublen var den svenske midtbanespiller Jimmy Durmaz, som bare 30 sekunder inde i anden halvleg fordoblede føringen.
Liechtensteins målmand, Cengiz Bicer, så skidt ud, da han missede en clearing, som Jimmy Durmaz nemt udnyttede til at score til 2-0.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.