Susanne kæmpede sig tilbage på job efter sygdoms-mareridt

Susanne Nielsens skulder sagde stop efter mange år med hårdt fysisk arbejde. Hun er nu tilbage på fuld tid efter en lang sygemelding takket være en stærk vilje og et godt samarbejde mellem arbejdspladsen, jobcentret, kommunen og Fødevareforbundet NNF.
– Jeg var på Panodiler, Ibumetiner, morfin, you name it. Jeg var oppe at æde 15-17 piller om dagen, da det var værst.
– Jeg var på Panodiler, Ibumetiner, morfin, you name it. Jeg var oppe at æde 15-17 piller om dagen, da det var værst. Foto: Rune Evensen

Denne artikel er oprindeligt bragt af Substans, Fødevareforbundet NNF's magasin, og bliver publiceret på Avisen.dk som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af den jourhavende på Avisen.dk. 

Af Nikolaj Søndergaard, journalist på Substans, Fødevareforbundet NNF 

Hun troede, at det var en fase. At det ville gå over af sig selv. Men de snurrende smerter i skulderen og armen udviklede sig for Susanne Nielsen til en lang sygemelding og et liv fyldt med bekymringer.

– Det har været virkelig hårdt, og der har været mange tudeture. Når man har så ondt, så skal der ikke så meget til, siger hun.

Susanne Nielsen på 49 år er lagermedarbejder på Hørkram i Sorø. Hun har været 11 år på virksomheden, men hele hendes liv har været præget at hårdt fysisk arbejde, siden hun som 15-årig fik sit første arbejde. Hun har blandt andet både ti år som montrice og ti år som slagteriarbejder i bagagen.

For to år siden begyndte venstre skulder at smerte. Hun tænkte i starten, at det ville gå over igen, men den 2. december gik den ikke mere. Susanne måtte sygemelde sig, og der skulle gå næsten et år, før hun kunne trække i arbejdstøjet igen.

15-17 piller om dagen

I starten var beskeden fra lægerne, at skulderen ville komme sig, hvis den fik ro. Det hjalp bare ikke. Tværtimod satte den sig mere og mere fast, til hun næsten ikke kunne bevæge venstre arm.

– Det gjorde allerhelvedes ondt. Jeg har aldrig haft så mange smerter. Hvis jeg sad på bagsædet af min fars bil, og han bremsede, så var det lille ryk nok til at få mig til at skrige af smerte. Så ondt havde jeg, siger Susanne.

– Jeg var på Panodiler, Ibumetiner, morfin, you name it. Jeg var oppe at æde 15-17 piller om dagen, da det var værst.

Til sidst kom Susanne heldigvis til en læge, der kunne se, hvor galt det stod til. 14 dage senere røg hun på operationsbordet, hvor lægerne kunne konstatere, at skulderen var groet fuldstændig sammen. Sener måtte klippes over, og skulderen brækkes fra hinanden igen.

God hjælp fra omverdenen

Sygdomsforløbet tog hårdt på Susanne. Hun var på sygedagpenge, så hendes økonomi lå hurtigt i ruiner. Smerterne var til tider uudholdelige. Dog var der én bekymring, hun ikke havde.

– Det har aldrig været på tale, at jeg skulle fyres. Det har været vigtigt for mig, at jeg ikke har haft den bekymring hængende over hovedet, for jeg var langt nok nede i forvejen, siger hun.

Susanne var til møder med jobcenteret, hvor både to chefer fra Hørkram og en repræsentant for fagforeningen deltog. Hun oplevede, at alle parter arbejdede på at finde en løsning, så hun kunne komme tilbage til Hørkram igen.

Hendes nærmeste chef lagde ofte øre til, når Susanne syntes, at det hele blev for meget og havde brug for nogen at læsse af på. Og venner og familie hjalp både med det praktiske og det økonomiske. Ellers var det nok ikke gået, fortæller hun.

Tilbage på fuld tid

Der skulle gå 11 måneder, fra hun blev sygemeldt, til Susanne i november 2017 kunne vende tilbage til Hørkram. Til at starte med var det blot få timer om ugen, men langsomt har hun trappet op. I dag er hun tilbage på fuld tid, men hun har fået et skånejob, hvor hun ikke skal løfte med armene.

- Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke føler mig nedprioriteret, men det gør jeg ikke. Jeg er faktisk bare glad for, at jeg kan bruges, siger hun.

Susanne lever stadig med efterdønningerne af den lange sygemelding og skylder fx sin familie 30.000 kr. Alligevel har arbejdet været med til at trække hende et stykke op af det mørke hul, hun havnede i under sit sygdomsforløb.

– Jeg kan mærke, jeg har fået mit gode humør igen, siger hun.

Til gengæld er skulderen endnu ikke blevet sig selv igen. Og Susanne tvivler på, om den nogensinde bliver det.

– Jeg må lære at leve med det og bare håbe på, at det bliver bedre, siger hun.

”De skulle prøve at komme ud i det virkelige liv”

Susanne Nielsen fylder 50 i år, og som det ser ud nu, skal hun arbejde mindst 18 år mere, før hun kan få folkepension.

– Der er mange år endnu. Det skal nok blive spændende, siger hun med et ironisk smil.
Hun ryster på hovedet, når politikerne snakker om, at vi alle skal blive længere tid på arbejdsmarkedet.

– Jeg føler, at der er mange, der bliver glemt. De, der sidder og laver reglerne, har i hvert fald ikke haft et hårdt fysisk arbejde hele deres liv, siger hun.

– De skulle prøve at komme ud i det virkelige liv.

 

Fakta - Frossen skulder
  • Frossen skulder (kaldet kapsulit) er en kronisk betændelse i skulderen, der fører til, at ledkapslen skrumper og vokser sammen med ledhovedet
  • Lidelsen giver stærke smerter og nedsat bevægelighed i skulderen
  • En frossen skulder behandles med medicin, fysioterapi, indsprøjtninger eller operation.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.