Det kritiske blik har længe været rettet mod stoffer, der giver e-cigaretter smag som kanel, vanilje eller kirsebær.
Stofferne i sig selv er ikke farlige. Men de omdannes ved brug af e-cigaretten til nye stoffer. Og de kan muligvis være farlige for lunger og luftveje, lyder kritikken.
I et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Nicotine & Tobacco Research underbygges den mistanke.
Undersøgelsen viser, at stofferne allerede ved stuetemperatur går i forbindelse med hinanden.
Hidtil har man kun vidst, at de reagerede under varme, forklarer Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse og ph.d. i kemi fra Aarhus Universitet.
- Resultaterne vækker fornyet bekymring for, hvad risikoen er ved at bruge e-cigaretter, siger han.
I 2016 brugte tre procent af den samlede voksne, danske befolkning e-cigaretter, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
Mens USA har set en kraftig stigning i antallet af unge dampere de senere år, er det samme ikke tilfældet i Danmark.
Her vurderer Kræftens Bekæmpelse, at det ligger stabilt.
Særligt for unge er det vigtigt at holde sig fra damperiet, mener Niels Them Kjær.
- Man bør kun bruge e-cigaretter, hvis man er ryger, der ønsker at holde op, siger han.
- Det skal ikke være et produkt, som appellerer til børn og unge. Derfor bør man overveje at regulere de smagsstoffer, der tiltrækker børn og unge - for eksempel smage af slik.
Projektchefen understreger, at e-cigaretter ikke kan skæres over en kam, da der er tale om en lang række forskellige produkter.
Han mener dog grundlæggende, at de er mindre skadelige end almindelige cigaretter.
Teknologimediet Gizmodo har været i kontakt med en af forskerne bag, Sven-Eric Jordt fra Duke University i USA.
I en mail til mediet skriver han:
- E-cigaretfirmaer påstår ofte, at e-cigaretter er mere sikre, da de kun indeholder få ingredienser - smagsstoffer, nikotin og et opløsningsmiddel. Til sammenligning danner traditionelle cigaretter røg med over 1000 kemikalier i, skriver han til Gizmodo.
- Vi har fundet frem til, at e-væsken, der omdannes til damp, er kemisk ustabil. Efter at enkeltdelene er blandet, bliver det til nye stoffer (acetaler) med ukendte kemiske effekter.
Efterfølgende eksperimenter viste, at acetalerne bliver hængende som små partikler i dampen.
I en petriskål påvirkede stofferne receptorer i celler, der kan forårsage hoste og betændelsestilstande.
Jordt understreger dog, at der fortsat er brug for forskning, der beskæftiger sig med langtidseffekterne på mennesker.
Det samme skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.