Det er lørdag, og om tre timer sender DR deres stort anlagte show ”Sporten 2024” fra Boxen i
Herning.
Jeg har bestemt mig for at tage mit job seriøst i år, så jeg er allerede nu på arbejde foran computeren. Jeg vil ikke gå glip af noget, og B.T. har allerede startet deres live-kommentering fra den røde løber klokken 17.58.
En kende tidligt, skulle man mene, al den stund, at showet først går i gang klokken 21.
Der går da også over to timer, inden den første opdatering tikker ind. Klokken er 20.09, og den tidligere håndboldspiller Lasse Svan er ankommet til messecenteret, meddeler B.T.’s udsendte. Seks minutter senere, klokken 20.15, ankommer Johnny Hansen fra Kandis. ”Hvad laver han her?” spørger B.T.’s journalist i live-feedet.
Det havde selvfølgelig været mest oplagt at spørge Johnny selv om det, men den slags ulejliger B.T. sig ikke med. Vi får i hvert fald intet svar. Det er ellers ikke, fordi der mangler tid.
Eller måske er det? Tre minutter senere, klokken 20.18, kommer næste opdatering fra Herning.
”Det vælter ind med kendte danskere”, skriver B.T.’s udsendte.
Nedenunder uddyber han: Kong Frederik, badmintonspiller Viktor Axelsen, tidligere håndboldspiller Lasse Svan og musiker Joey Moe.
Nu skal jeg selvfølgelig ikke bestemme, hvor B.T. lægger deres redaktionelle linje, og det kan jo også være, at journalisten ikke er vant til at komme så meget ud.
Men når halvdelen af eksemplerne er ”tidligere håndboldspiller” Lasse Svan og Joey Moe, så tillader jeg mig at tvivle på, at det ligefrem vælter ind med kendisser.
Nå, skide være med det. For nu har B.T. også åbnet for, at læserne kan kommentere. ”DR laver igen i år et kæmpe selvmål ved at lade de to uduelige, fnisende og useriøse blondiner, Tina Müller og Josefine Høgh, være værter,” skriver en, der hedder Jessica.
Selv har B.T.’s journalist mandet sig op og forsøgt at spørge kulturminister Jakob Engel-Schmidt om DBU’s dobbeltmoralske holdning til VM i Saudi-Arabien, men Jakob gider ikke sige noget.
Det havde nok alligevel været nemmere med Kandis-Johnny.
DR’s tv-show begynder som annonceret klokken 21.
Tina Müller og Josefine Høgh kommer på scenen. Jeg kan næsten mærke Jessica sidde og skumle derhjemme. Der er tre sortklædte tennisspillere på scenen, men de kan ikke spille tennis. Det ser ud som om, de prøver at danse i stedet. Nej, ingen af dem er Frederik Fetterlein. Bagefter leger de med nogle håndbolde. Hov, her skal jeg lige indskyde, at jeg spiller mit eget drukspil undervejs. Hver gang, der er noget med håndbold, skal jeg bunde et shot. De sortklædte mænd danser videre med nogle lagner.
Måske en af dem alligevel er Fetterlein? Kameraet zoomer ind på kongen. Joey Moe er ingen steder at se.
Tina Müller og Josefine Høgh holder hinanden i hånden.
Når nu man ikke har Abdel Aziz Mahmoud på sin kanal mere, så må man jo finde en anden måde at opfylde sin woke-kvote.
Alle dem i salen klapper. Hov, dér var Joey Moe faktisk.
Josefine Høgh ligner en, der lige er rullet ud fra et solarium med nye rør, mens Tina Müller som sædvanligt ser ud som om, nogen trækker hende hårdt i håret.
– Vi skal lige give en velfortjent velkomst til Kong Frederik, siger Tina, og så rejser Frederik sig op og så klapper alle igen. Jeg ved ikke, hvorfor han har fortjent den velkomst. Men bevares, han har da snart holdt et år uden at fucke bemærkelsesværdigt meget op.
Der er et indslag med nogle udøvere af små sportsgrene.
En, der hedder Charlotte har vundet noget i billard.
En, der hedder Oliver har vundet noget i 3D-bueskydning. Ja, det hedder det. 3D-bueskydning. Men … foregår al bueskydning ikke i 3D? Foregår al sport ikke i 3D?
Der er også nogen, der har vundet noget i fodtennis. Altså, jeg vidste godt, at der er
bemærkelsesværdigt mange mennesker i det her land, der ikke gider have et rigtigt arbejde, men … fodtennis?
Støtter Team Danmark bare alle, der mangler noget at lave til deres polterabend?
12-årige Jana fra Kolding Taekwondoklub bliver kåret til Danmarks bedste holdkammerat.
Hun får beskeden i et forproduceret klip, omringet af familie og kammerater. Det er sødt og rørende, og den slags er de gode til på DR. De er også gode til at fyre konfettirør af.
Stakkels kontanthjælpsmodtagere fra Kolding, der skal feje det op.
Det er ligeledes sødt og rørende, da Broen Danmark modtager idrættens socialpris. Nej, det er ikke en ny DR-dramaserie, men en forening, der giver udsatte unge en aktiv fritid. Men okay, det gør LTF selvfølgelig også.
Bagefter synger Christopher. Heldigvis passer det netop med, at jeg skal på toilettet.
Der hersker ingen tvivl om, at det er ret fedt at være i Herning,” siger Tina Müller.
Det er jeg faktisk ikke sikker på, hun har ret i. Eller, det ved jeg, hun ikke har. Der hersker faktisk ret meget tvivl om, hvor fedt det er at være i Herning. Nå, men det er oplæg til, at vi skal se lidt højdepunkter fra sommerens OL i Paris.
Efter sammendraget skal vi kåre årets olympiske håb, eller, undskyld, Bestsellers olympiske håb.
Der er nemlig sponsorer på hver eneste pris. Vinderen bliver den paraolympiske længdespringer Emilie Aaen. Det er igen sødt og rørende at se, hvordan hun bliver overrasket en aften, hvor hun ellers troede, hun skulle på comedy-klub, og generelt er alle de små, mere ukendte sportsudøvere væsentligt nemmere at lade sig begejstre over, end alle de store overbetalte, der ikke giver en flying fuck for en sponsorpris – og ikke engang gider komme til Herning og hente den selv.
Bagefter vinder Morten Hjulmand prisen som årets fodboldspiller
– Undskyld, Hessel Hires årets fodboldspiller – mens Pernille Harder tager den for kvinderne.
Morten har sendt en takkevideo fra Portugal, mens Pernille har sendt en fra Tyskland.
– Det er på tide at sige tak for denne gang, siger Tina Müller, og jeg mærker en umiddelbar lykke stråle op gennem kroppen.
Desværre er det bare en fiks indledning til, at vi skal hylde nogle af de atleter, der stoppede karrieren i år. Den første er Mikkel Hansen. Det bliver godt for ham at få hvilet stemmen lidt, tror jeg.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt uddeler årets parasportspris. Han er blevet væsentlig mere snaksaglig, end da han mødte B.T.’s udsendte på den røde løber. Måske han har fået lidt til næsen i mellemtiden, ligesom i gamle dage. Måske skulle jeg stoppe med konspirationsteorierne, inden jeg får endnu et sagsanlæg.
Deloitte har sponsoreret prisen for årets træner. Den uddeles af nogle cykelryttere, og den slags gider jeg ikke se på, så jeg går på toilettet igen. Det er også på tide. Der var virkelig mange klip med Oral B og Head & Shoulders-Mikkel Hansen i det farvel-indslag.
Da jeg kommer tilbage, har en mand med en kostald vundet prisen for årets frivillige. Og så skal kong Frederik uddele en pris. Han går selv hele vejen ind over scenen og hen til mikrofonen. Tænk, og det er ikke engang en uge siden, han selv gik hele vejen hen til sit skrivebord. Nu går alle hofsnogene da helt i selvsving. Det bliver Viktor Axelsen, der vinder prisen for årets sportsnavn i Dubai, undskyld, Danmark.
Inden showet slutter, bliver svømmeren Pernille Blume optaget i Sportens Hall of Fame. Hun
får beskeden i et muntert indslag, hvor en skuespiller agerer en reklamemand, der skal sælge hende til Asien. Det er sgu meget sjovt fundet på. Brian Laudrup er også med. Han har
selvironi. Det er en behagelig overraskelse. Det samme er det for Pernille at se den buste, der
til lejligheden er lavet af hende. Den ligner. Det er ellers altid noget af et sats, når man laver
den slags af smukke mennesker. Der er så meget, der kan gå galt. Jeg vil vædde på, at
skulptøren hvert år sidder og krydser fingre for, at Brian Nielsen vinder, så han bare kan
smække en klump ler op på drejeskiven, slå lidt i den og så ellers holde tidligt fri.
Til sidst skal vi klappe af kongen. Igen. Jeg ved stadig ikke hvorfor. Men han klapper også af sig selv. Det er et mærkeligt land, det her – hvilket kun bliver understreget, da Tina Müller slutteligt præsenterer Andreas Odbjerg, der skal synge Herning i seng.
– En af nutidens allerstørste kunstnere, siger hun. Bevares, den dér med den store mand er da meget god, men ”en af nutidens allerstørste” er nok en overdrivelse.
Som så meget andet, når først DR ruller milliarderne ud. De kunne jo faktisk bare have skrevet vinderne i en artikel på nettet. Eventuelt ladet B.T.’s udsendte om det. Hov, jeg fandt aldrig ud af, hvad Johnny fra Kandis egentlig lavede der?