Dansk Folkeparti risikerer at blive dømt for at have krænket 15 nye danske statsborgeres ære.
En privat straffesag indledes i den kommende uge i Københavns Byret, og årsagen er en meget omstridt annonce fra 2013.
Under sagen skal partiets næstformand, Søren Espersen, afgive forklaring.
Annoncen var en reaktion på en lov, som gav cirka 700 udlændinge dansk statsborgerskab.
"Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed", lød det i overskriften. Og så var navnene på samtlige cirka 700 gengivet.
Dermed overtrådte partiet straffelovens bestemmelse om æreskrænkelse, og også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev krænket, hævder de 15 mænd og kvinder.
De repræsenteres af advokat Poul Hauch Fenger.
- Heller ikke politikere, selv om de har en udvidet ytringsfrihed, må betegne borgere eller befolkningsgrupper som værende til fare for statens sikkerhed. Dermed siger man direkte eller indirekte, at de er terrorister, siger advokaten til Ritzau.
I flere domme er det tidligere slået fast, at der en udvidet ytringsfrihed i politiske diskussioner. Men her gik partiet over stregen, mener Fenger.
- Det var ikke nødvendigt med den hårdtslående annonce for at skabe debat. Politikere skal naturligvis have en vid adgang til at meningsdanne og debattere, men vi misforstår og udvander ytringsfrihedens dna, hvis man blåstempler at kalde hinanden for den slags.
- Ytringsfriheden har et indbygget hensyn til menneskets integritet og værdighed, mener Poul Hauch Fenger.
Der er fremsat krav om 10.000 kroner som en symbolsk godtgørelse.
Retssagen begynder fredag 21. august og fortsætter den følgende mandag, hvor blandt andre Søren Espersen er indkaldt for at afgive forklaring.
Tidligere har Dansk Folkeparti afvist at undskylde for annoncen.
- Vi er ikke interesseret i at indgå noget forlig, har Espersen tidligere fastslået.
De 15 nye danskere har fået fri proces til at føre retssagen. Som sagsøgt står i øvrigt også partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, samt Den Danske Forening.
Annoncen blev indrykket i flere aviser. Anledningen var, at én af de cirka 700 personer ifølge Politiets Efterretningstjeneste havde udvist "bekymrende" og "mistænkelig" adfærd.
Denne person har dog aldrig været sigtet, tiltalt eller dømt.
/ritzau/