Vi er nået til ottende afsnit af TV 2’s realityprogram ”Spillet”, og deltagerne er begyndt at gå uhyggelig meget op i det. Nu er det næsten ligesom at se et rigtigt realityprogram. Altså, ud over, at der ikke er nogen, der boller med hinanden. Endnu. Jeg udelukker ikke en romance mellem Joachim Boldsen og Mohamed ’Skinz’ i løbet af de sidste fire afsnit.
Selv det såkaldte kommentatorpanel virker næsten lidt for engagerede og overskruede. Men det er vist bare spil for galleriet. Altså, med mindre de rent faktisk mener, at ugens mest skelsættende nyhed på verdensplan er, at deltagerne i dag skal ud i deres sidste holdspil. Uha!
Man kunne faktisk snildt have klippet hele kommentatorpanelet ud og fået programserien ned på ni eller ti afsnit – i stedet for de 12, der er planlagt. Jeg ved, min redaktør er enig, for han gider efterhånden ikke betale for det her mere.
Alternativt kunne man have undladt at vise det, hver eneste gang, deltagerne to og to mødes på husets altan for at spørge hinanden, om de er ”okay”. Hvad med at spørge seerne om det samme?
Nå, men det ene hold overvejer at tabe dagens dyst med vilje, for at skabe splid på det andet, eller noget i den stil. Jeg fik ikke fat i hvilket af holdene. Men hvis du er fast læser, så ved du det sikkert selv – eller er fuldstændig ligeglad. Og ja ja, jeg er med på det ironiske i, at jeg netop her godt kunne have brugt nogen, der kommenterer programmet for mig.
Skinz har fået hat på sit vilde hår. Ann Lin har fået nye bukser. Det ligner dem, Bubber havde på, da han lå og rodede rundt i bunden af badekarret. Og nej, det er ikke et øgenavn for barnepigen. Glenn Bech griner som pige. Ikke, at der er noget galt i det. Det må bare være træls, når nu man er en mand.
Dagens opgave går ud på at tælle nogle bønner, åbne nogle hængelåse og samle syv store papklodser til en terning.
– Nej, hvor er det bare spændende, det her, jubler Sarah Grünewald i kommentatorboksen.
Men ved I hvad? Det er det slet ikke. Det er faktisk så kedeligt, at man tager sig selv i at sidde og finde sjofle tvetydigheder i alt det, deltagerne siger.
– Jeg har så store hænder, og bønnerne er så små, udbryder Dulfi Al-Jabouri eksempelvis.
I øvrigt det samme, som Joachim B. Olsen plejede at sige, da Anti Doping Danmark aflyttede ham. Ja, jeg ved godt, jeg skulle have arbejdet mere på den vits.
Joachim Boldsens hold vinder som altid dysten. Irina Olsen er sur. Hun fik aldrig muligheden for at vise, hvad hun kunne med de store kasser. Hvad? Arh, hold op, den var da sjov nok.
Deltagerne på Joachims hold bliver efter sejren delt op og får hver især mulighed for at trykke på en stor, rød knap, hvis de føler for det. Lidt ligesom Donald Trump, men med færre implikationer for mine aktier. Hvis ingen trykker på knappen, vinder alle anonymitet i dagens udstemning. Hvis kun én trykker, vinder den person anonymitet og 60.000 kroner. Hvis flere trykker, får ingen immunitet. En slags tillidsøvelse, kan man kalde det. Bagefter mødes alle deltagerne i stuen og ser på tv’et, hvad de forskellige gjorde.
– Hvis ingen trykker på knappen, vinder alle anonymitet i dagens udstemning. Hvis kun én trykker, vinder den person anonymitet og 60.000 kroner. Hvis flere trykker, får ingen immunitet, forklarer den store kugle på stuebordet.
– Så hvis en af jer trykker på knappen, så får den person immunitet og 60.000 kroner. Hvis flere af jer har gjort det, får ingen immunitet, forklarer Jim Lyngvild.
Hey, jeg har fået en ny idé til at spare et par afsnit: At klippe alt det ligegyldige, den blanke kugle siger ud. Eller alt det, kuglen på sofabordet siger ...
Joachim Boldsen trykker som den eneste på knappen. Fik jeg sagt, at han i dag ejer et konsulentfirma, hvor han coacher erhvervslivet i sammenhold på arbejdspladsen?
– Jeg kunne godt se mig selv, Irina og ’Jax’ i en finale, siger Jim, mens de tre står med hinanden i hænderne på altanen og Irina snakker med månen.
Hey, i ugens løb har hun også været inde og snakke med Mette Frederiksen, har I set det? Hun har også interviewet hende til sin Instagram. Jeg har intet sjovt at sige om det. Jeg er bare glad for, at vores statsminister bruger sin tid så fornuftigt. Det håber jeg, alle husker til næste valg.
Boldsen er sur på hele sit hold og bestemmer sig for, at de alle skal ud, en for en. I første omgang skal det gå ud over Anna Lin og Bubbers bukser.
– Jeg har sagt fra starten, at det er ham, der står med pengene til sidst, siger Jim Lyngvild, der skifter mening hurtigere, end Janni Ree kan starte og stoppe en forfatterkarriere.
Han er bange for, at han bliver stemt ud, så han pakker sine kufferter. Irina ligner en, der allerede har pakket sine. Undskyld, hvad? Ja, ja, beklager, vi skal ikke have mere ballade.
Apropos ballade, så finder Lyngvild ud af, at han faktisk godt kan lide Irina – og at det bare var en misforståelse, da hun troede, han havde kaldt hende en prostitueret. Hey! En misforståelse? Kan man bare slippe afsted med at sige det? Det ville jeg da også gerne lige have vidst.
De fire tilbageværende kvinder mødes for at rede trådene ud. Irina fortæller Anna Lin og Astrid Olsen, hvorfor de har misforstået det meste. Jeanette Ottesen sidder ved siden af og nedstirrer dem imens. Hun mangler kun lige en lille, hvid kat. Jeg tror ikke, Lotte Friis ser ”Spillet”. Jeg har ondt af dem, der var med på det svømmelandshold. Eller, nej, det har jeg egentlig ikke, for de fik jo lov at se Pernille Blume nøgen.
Afsnittet slutter med, at Anna bevidst lader sig stemme ud. Hun må vælge en, der skal gå i reality-døden med hende. Hun vælger Astrid, der også gerne vil hjem. Indtil videre har alle dem, der er stemt ud været nogen, der ikke selv gad være med mere. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det siger om TV 2’s evne til at skrue et effektivt realityprogram sammen, men jeg er sikker på, Jim Lyngvild kan forklare det.
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Privat Foto: Privat