Som faste læsere ved, er jeg ved at se realityprogrammet ”Kærlighed hvor kragerne vender” på TV 2 Play. Hver uge gennemgår jeg det nyeste afsnit, så kan du snakke med ved frokostbordet, uden selv at spilde din tid foran fjernsynet.
Hvis du er ny læser, så vil du muligvis ikke fatte noget som helst. Det vil du muligvis heller ikke, selvom du har fulgt med fra starten.
Fjerde episode begynder med, at Andreas skal vælge en af sine damer fra.
– Jeg synes, han er en skide fin fyr og jeg vil gerne lære ham bedre at kende, siger Maja.
Øjeblikket efter bliver hun valgt fra.
– Det er helt okay. Kemien var der bare ikke. Det har jeg hele tiden sagt, siger hun bagefter.
En af de fede ting ved tv er, at det er svært at skifte mening, uden det bliver opdaget. En af de dårlige er, at 80 procent af sådan et program her er så iscenesat, at selv Mette Frederiksens pressemøder virker som et skud sandhedsserum ved siden af.
– Nå, hvad skal du i dag? spørger Andreas Mads.
– Jamen, nu er det jo min tur til at komme på date, siger Mads til Andreas.
De taler begge som om, de læser op fra et stort papskilt i baggrunden.
Pigerne er spændte på, hvor de skal hen med Mads, men det er desværre bare Kalundborg.
Emilie, hende der havde utrolig stive brystvorter under blusen i forrige afsnit, har tilsyneladende fundet en bh i dag. Til gengæld ser det ikke ud til, hun har andet end en åben jakke på ud over den. Det er dog alligevel Josefine, der tager opmærksomheden.
– Det er vigtigt at finde ud af, hvordan Mads har det med, at jeg har mange drengevenner, siger hun.
Faste læsere vil vide, at det hun i virkeligheden mener er, at det er vigtigt for hende at finde ud af, hvad Mads mon vil sige til, at hun i virkeligheden har en kæreste derhjemme, som har været med i ”Paradise Hotel” og har lavet porno med Fie Laursen, og at hun kun har meldt sig til programmet i håb om at blive kendt for noget næsten ligeså tåbeligt. Puha, det var en lang sætning.
– Jeg ved godt, at jeg er en pæn pige, og jeg får rigtigt meget opmærksomhed, og det skal han kunne håndtere, siger Josefine også til kameraet og tilføjer:
– Jeg har det fint med, at Mads skal vælge en fra, for jeg ved godt, det ikke bliver mig selv.
Hun er ikke verdens mest sympatiske type. Men man glæder sig alligevel næsten til, at Mads vælger hende, bare for at se ham blive straffet af karmakællingen, fordi han ikke valgte en af de søde, men ikke ligeså slanke piger.
En anden træls ting ved tv er, at man altid ved, når det man ser er spild af tid. Så lægger klipperne nemlig en masse åndssvag musik hen over en masse ligegyldige billeder for at fylde tiden ud. Der er uhyggelig meget åndssvag musik i det her afsnit, og TV 2’s klippere har den ringeste musiksmag i hele deres fagforbund (tæt forfulgt af dem fra TV3, ganske vist). Det eneste der redder dagen for sådan nogen som mig, der lever af at skrive, hvad folk siger i fjernsynet (det er først nu, det går op for mig, hvor idiotisk et job, det egentligt er), er den udlænding af en slags, casterne altid har med for at peppe programmer som det her op. I ”Kærlighed hvor kragerne vender” hedder hun Radostina og er fra Bulgarien. Eller som hun selv siger:
– Jeg er Radio i sting af, fire eller tre år gammel. Jeg går i rissko lige nu. I fritid er jeg ulv i naturen.
Når Radostina ikke går i rissko eller er ulv i naturen, dyrker hun i øvrigt også crossfit, og fotografen har været heldig lige at få et par skud med, hvor hun hopper op og ned i stramt tøj.
Radostina skal vise Andreas og Jannich og nogle af pigerne sit værelse og de skal spise lakridssnor på tid. Spørg mig ikke hvorfor.
– Kan du sluge? spørger Jannich.
– Det sagde hun også i går, siger Helene, og så har vi balladen, for Radostina gider ikke den slags sexfikseret humor.
– Jeg har en posebold, så som der en, der kan og de kan ikke, er det okay? spørger hun, og selvom ingen ved, hvad hun mener, så fornemmer man godt på tonefaldet, at nu skal man bare kigge ned i gulvet og nikke.
Bagefter besøger de alle sammen Helenes værelse, og her skal drengene gætte, hvilken ting, der betyder mest for hende. De gætter på et billede af en hund eller noget sort neglelak, men det er en figur af Den Lille Havfrue. Næppe et moment i dansk tv, der kommer med i årskavalkaden til december.
Hvorfor hedder hun i øvrigt Den Lille Havfrue? Altså, er andre havfruer generelt større end hende? Jeg ved ikke meget om havfruer, men som jeg husker dem, så har hun en helt gennemsnitlig størrelse. Hun kunne faktisk bare have heddet Havfruen. Eller Den Gennemsnitlige Havfrue.
Senere på dagen skal pigerne se, hvor drengene bor.
– Jeg er i fødsel i dag og de bure er i meget mere luksus end os, siger Radostina.
Helene påpeger, at det er længe siden, hun har set en lysekrone så stor som den på drengenes hotel, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange lysekroner hun har set og hvor stor den største var. Nå, og så skal de spille beerpong. Og så er der igen ballade, for Radostina vil ikke bunde sin drink, da hun taber. Jeg begynder at mistænke, at hun slet ikke er fra Østeuropa.
– Hvordan var den oplevelse i morgen? spørger hun Jannich, for nu vil hun til bunds i den dårlige stemning.
– Hvad tænker du på? spørger Jannich og gør som om, han ikke kan huske, at de til at begynde med alle sammen grinede af Radostina, fordi hun ikke brød sig om den saftige sexjoke.
– Jeg skal ud og tisse, siger Julie, der ikke kan lide den trykkede stemning.
Radostina tager en dyb indånding og beslutter sig for ikke at være sur alligevel. I stedet udnytter hun Julies fravær til at lægge an på Jannich.
– Jeg synes, det var lidt på den måde, men det er fin … jeg godt lide hals, er det tykning, hvorfor har du købt den før? spørger hun og piller ved hans halskæde.
Jannich ligner en, der ikke ved, om han bliver flirtet med – eller er på nippet til at modtage et bulgarsk dødstryk på strubehovedet.
– Nogle gange, så drømmer man om ting og man skal huske at leve og den slags ting, siger han nervøst.
I det samme kommer Julie tilbage.
– Det er et megaflot badeværelse, siger hun.
For helvede, jeg har et mærkeligt job.
PS.: Jeg har tjekket det, og der er faktisk seks havfruer med i H. C. Andersens eventyr ”Den lille havfrue.” Den Lille Havfrue er den yngste af dem, men hun har altså samme størrelse som de andre fem. Ergo ville det være mere naturligt, hvis hun hed Den Yngste Havfrue. Det skal i øvrigt forestille, at hun er 15 år. Og nu ved jeg ikke, hvad det er i menneske-år, men i disse tider er det vel egentlig ikke så smart, at hun sidder med bare babser inde på Langelinie? Altså, da jeg gik i niende klasse og vi var 15 og vi var på skoletur til København, sad Hanne også med bare babser lige pludselig. Men det var inde i Nyhavn, og hun fik altså også en seddel med hjem til sin mor.