Meldinger om en skudepisode har onsdag ført til en større udrykning i et boligområde i Greve.
- Vi har fået meldingen klokken 14.10, siger Simon Schwaner, der er talsmand for Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der skal være affyret skud fra en sort bil, som er kørt væk, siger Simon Schwaner.
Ingen personer skal være blevet ramt ved episoden, der fandt sted ved Krathuset i Askerød-bebyggelsen.
I hvert fald har politiet ikke været i kontakt med nogen, der er blevet såret.
Netop i dette område har der tidligere været flere tilfælde af skyderier.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.