Den økonomiske ulighed er vokset siden 90'erne, fordi borgerlige og socialdemokratiske regeringer har lavet skattereformer, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Det har siden 1995 givet en typisk LO arbejderfamilie større gevinst end familier på sociale overførsler.

Det viser rapporten "Fordeling og incitamenter 2013" fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Uligheden er et helt bevidst politis valg, forklarer økonomiminister Margrethe Vestager (R) i forordet til rapporten.

- Når en familie vælger at arbejde flere timer end en anden, er det for eksempel ikke et fordelingsmæssigt problem.

- Det er heller ikke et problem, hvis en studerende vælger en uddannelse efter interesse, mens en anden går efter en uddannelse, de giver udsigt til høj løn, siger Margrethe Vestager.

Siden 1998 har skattereformerne øget indkomstforskellene med 0,7 procentpoint på Gini-koefficienten, som måler økonomisk ulighed. Heraf stammer 0,5 procentpoint fra VK-regeringens skattereform i 2009.

Samtidig har fem skattereformer siden pinsepakken i 1998 styrket arbejdsudbuddet med 50.000 personer. Heraf tegner S-R-SF-regeringens skattereform "Danmark i arbejde" fra 2012 sig for 15.800 personer, mens VK-regeringens skattereform i 2009 gav 18.300.

I den seneste snes år er den økonomiske ulighed vokset i Danmark og andre OECD-lande. Herhjemme skyldes det, at flere studerende og folkepensionister tjener mindre end folk i arbejde.

Desuden tjente velstillede danskere indtil 2007 store gevinster på deres ejerboliger, som voksede voldsomt i værdi, før boligboblen brast. Danmark er dog stadig blandt de lande i verden med mindst forskelle i indkomsterne.

Ligheden skyldes dels lav lønspredning, dels at de høje skatter og sociale overførsler omfordeler meget af indkomsterne i Danmark.

/ritzau/