Ingen kommentarer. Sådan har svaret lydt, hver eneste gang Nyhedsavisen har kontaktet Det Kongelige Teater for at få svar på den kritik, nuværende og tidligere dansere samt forældre til balletbørn har rettet mod balletten.
Kritikken går blandt andet på overdreven brug af smertestillende medicin, og balletdansere, der ikke trives på grund af en middelalderlig ledelsesstil. Men hvad er det for en strategi, Det Kongelige Teater lægger for dagen, og hvilke konsekvenser har den? Vi har spurgt kommunikationsrådgiver og seniorpartner i rådgivningsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu, Esben Høstager:
»Det er en fuldstændig vanvittig taktik. Det værste man kan gøre, er at lukke munden, fordi man udelukkende opnår at bekræfte først journalisten og derefter læserne i, at man åbenbart har en rigtig stinker.«
Han mener også, at taktikken er på grænsen af, hvad man kan tillade sig som offentlig institution.
Mand jer op
»Det er efter min mening stærkt betænkeligt, hvis man som offentlig institution tror, man kan slippe af sted med at lukke af for sin kommunikation med pressen. Både som skatteyder, og i øvrigt også som flittig balletgænger, føler jeg et krav på at vide, hvad der foregår. Og sandheden får jeg næppe ved kun at læse, hvad diverse kilder siger til avisen,« siger Esben Høstager, som råder teatrets ledelse til at »mande sig op og forlade den tåbelige strudsetaktik.«
Men kan tavshed ikke også være guld?
»Nej, jeg har stadig til gode at se den krisesag, man kunne tie ihjel,« siger Esben Høstager. Han mener, teatrets taktik er et udtryk for ønsketænkning.
»Jeg tror, de tænker, at hvis bare vi holder vores kæft længe nok, så dør historien nok . Men det gør den ikke. Tværtimod har de forspildt deres chancer. Noget af kritikken kan sikkert tilbagevises, og noget kan ikke, men de mister alle deres gode kort, når de ikke vil udtale sig.«
Tendentiøs dækning
Undtagelsesvis er det lykkedes at få en kommentar fra Det Kongelige Teater til denne artikel:
»Jeg har fuld tillid til Esben Høstagers dømmekraft, men det har været teatrets holdning, at Nyhedsavisens dækning af dette tema har været så historisk tendentiøs, at der intet har været at vinde ved at gå ind i debatten,« siger kommunikationschef Kresten Schultz Jørgensen og fortsætter:
»Man kan i enhver situation diskutere, om det at deltage i en debat peger frem eller tilbage, men vi har vurderet, at det i denne sag kun ville bidrage til forvirring.«
Men det forstår Esben Høstager ikke.
»Hvis det, der står i Nyhedsavisen, er løgn og bedrag, må Det Kongelige Teater jo have verdens letteste sag.
Hvis jeg var dem, ville jeg meget hurtigt få lavet en uvildig undersøgelse af forholdene på mit teater, for hvis der ikke er noget at komme efter, vil det jo fremgå af konklusionerne.«
Far-stil duer ikke
Internt på Det Kongelige Teater har ledelsen opfordret balletdansere og balletforældre til ikke at udtale sig til Nyhedsavisen, og teaterchef Michael Christiansen har i et internt brev afvist den kritik, som nuværende og tidligere dansere samt balletforældre har fremsat som »grundløse påstande«.
Esben Høstager mener, at den form for ledelse hører en svunden tid til.
»En kultur og en ledelsesstil baseret på frygt, og fordi far siger det , går ikke i 2007. I erhvervslivet bruger man uanede ressourcer på ledelseskurser, men det er som om, det ikke rigtigt er nået ind til Det Kongelige Teater.«