Københavns Vestegns Politi har forgæves eftersøgt to mænd, der er mistænkt for indbrud i Hvidovre og Brøndby.
Nu frigiver politiet en overvågningsfilm optaget natten til den 8. juli på Sædemarksvej. På videoen skiftes de to mænd til at bære en rygsæk med et Adidas-logo.
Københavns Vestegns Politi efterlyser samtidig identiteten på en mand efter et villaindbrud på Grønbækvej i Hvidovre weekenden den 10.-12. juli.
Manden går søgende rundt cirka klokken 01.50 natten til søndag den 12. juli.
Københavns Vestegns Politis indbrudsgruppe mener, der kan være tale om samme person på de to film.
- Vi efterforsker i øjeblikket en række indbrud i Hvidovre og Brøndby i den seneste tid og vil gerne have identificeret de to mænd eller kende deres opholdssted, siger politikommissær Andreas Mollerup.
Kontakt Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.
Video fra Grønbækvej i Hvidovre
Video fra Sædemarksvej i Brøndby