Ikke alene bliver køen af unge kontanthjælpsmodtagere længere og længere.
De unge på kontanthjælp bliver også dårligere og dårligere kørende. Det viser en helt ny og tilbundsgående kortlægning kortlægning af den eksplosive udvikling af de yngste kontanthjælpsmodtagere. Mens den samlede gruppe af personer under 30 år på kontanthjælp er fordoblet siden krisen ramte Danmark i 2008, er gruppen af de allersvageste unge kontanthjælpsmodtagere tredoblet.
Det svarer til, at mere end 8.000 unge i dag er parkeret på passiv kontanthjælp i den såkaldte matchgruppe 3, viser en opgørelse gennemført af Ugebrevet A4.
At unge opgives i tusindtal får jobcenterchefen i Svendborg, Birgit Bagge, til at komme med en usædvanlig anklage mod sagsbehandlere i mange kommuner for at opgive de unge og dermed få fred for det besværlige arbejde at få de udsatte unge på ret køl igen.
- Jeg tror, at placeringen af unge borgere i matchgruppe 3 nogle gange sker, fordi sagsbehandlerne sidder med en stor bunke sager. Ved at placere borgere i matchgruppe 3, kan de så sige: 'Pyh ha, så har jeg da pause fra dem', siger Birgit Bagge.
Også forsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mikkel Bo Hansen, vurderer, at de allersvageste unge næsten ingen hjælp får fra kommunerne.
- Det er en meget kedelig udvikling, at stadigt flere unge havner i matchgruppe 3, for så har kommunen næsten opgivet dem, siger Mikkel Bo Madsen.
Kigger man på gruppen af de svageste unge mellem 16 og 29 år på kontanthjælp, er den vokset støt, siden krisen satte ind i 2008. Fra rundt regnet 2.700 i juni 2008 til 8.100 i juni 2012. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik på Jobindsats.dk. Udviklingen foruroliger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.
- Det er alarmerende, at vi ser flere og flere unge, der har så mange problemer. De unge har jo et langt liv foran sig og bør ikke allerede være kørt ud på et sidespor, siger Jann Sjursen.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, bliver trist til mode over den voksende gruppe af udsatte unge.
- Det er dybt bekymrende, at flere unge havner på trinet før førtidspension. Det fortæller, at stadigt flere unge har det rigtigt dårligt. De har så mange problemer at slås med, at de ikke kan leve et almindeligt ungdomsliv, fastslår Bettina Post.
Det er ikke kun gruppen af udsatte unge på kontanthjælp, der vokser. Siden krisen satte ind i 2008 er antallet af unge på førtidspension også steget og er nu ifølge Jobindsats.dk oppe på 12.100.
Når unge søger om kontanthjælp, bliver de af sagsbehandlerne i kommunerne inddelt i tre grupper alt efter, hvor langt de vurderes at være fra at få et job. De svageste unge havner i det, der hedder matchgruppe 3. Unge i denne gruppe døjer ud over ledighed med for eksempel misbrug, psykisk eller fysisk sygdom. Arbejdsmarkedsstyrelsens eksempel på en ung i matchgruppe 3 er 'Jimmy' på 26 år, der har alvorlige problemer med blandingsmisbrug, epilepsi og hverken har erhvervserfaring eller uddannelse.
Når unge placeres i matchgruppe 3 betyder det ofte, at de i høj grad overlades til selv at klare deres problemer. Det forklarer forsker Mikkel Bo Madsen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kommunernes sagsbehandlere placerer en borger i matchgruppe 3, når de vurderer, at borgeren ikke er i stand til at tage hverken et arbejde eller deltage i kurser, samtaler eller andre former for aktivering. Mikkel Bo Madsen forklarer, at en placering i matchgruppe 3 ofte er udtryk for, at sagsbehandlerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med borgeren.
- Jeg hører gang på gang fra ledere og sagsbehandlere i jobcentrene, at de har meget svært ved at finde passende former for hjælp eller aktivering af unge med store sociale problemer. Så ender det ofte med, at sagsbehandleren placerer dem i matchgruppe 3, hvor de kommer til at gå passive rundt, siger Mikkel Bo Madsen.
Unge i matchgruppe 3 betegnes som 'midlertidigt passive'. Det er dog så som så med det midlertidige. Ifølge Ugebrevet A4's opgørelse har syv ud af ti unge i matchgruppe 3 været på kontanthjælp i mere end et år.
Langtidsparkeringen af de allersvageste unge foran fjernsyn eller computer hænger ifølge flere kilder sammen med ændringerne i den politik, som VK-regeringen gennemførte. Fra og med januar 2011 blev der indført en ny model for refusion til kommunerne for aktivering af arbejdsløse. Den betød, at kommunerne mistede økonomisk tilskyndelse til at gennemføre forløb med for eksempel samtaler, kurser eller beskæftigelses-projekter. Lige netop den slags aktivering, som kommunerne typisk vil prøve at hjælpe udsatte unge med.
- Ændringerne af refusionen fra staten til kommunerne har i høj grad fået kommunerne til at holde igen med tilbud til de allersvageste, siger Mikkel Bo Madsen.
Samme indtryk har arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.
- Som følge af den ændrede refusion valgte nogle kommuner at lukke produktions-værksteder, cafeer eller andre projekter målrettet unge med flere problemer. Når sagsbehandlerne så ikke har noget at henvise dem til, havner de nemmere i matchgruppe 3, forklarer Thomas Bredgaard.
Men kritikken af kommunerne er ramt helt ved siden af, understreger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S), som også er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).
Han erkender, at der er kommet flere unge kontanthjælpsmodtagere med store sociale problemer, men afviser i et skriftligt svar til Ugebrevet A4, at ændringerne af refusionen har fået kommunerne til at mindske hjælpen til unge på kanten af arbejdsmarkedet.
- Kommunerne har ingen økonomisk interesse i at placere kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Det er kommunerne, der betaler de fleste forsørgelsesudgifter, så kommunerne sparer flest penge ved at få folk ud i arbejde. Det er også tilfældet efter ændringen af refusionsreglerne i 2011, skriver Jacob Bundsgaard i en mail.
Kilde: Ugebrevet A4