Dagpengereglerne er bare blevet strammet og strammet siden 90'erne

Her kan du se, hvordan reglerne er blevet strammet.
Poul Nyrup Rasmussen var den første, der reelt satte et loft over dagpengene i Danmark. Men allerede i 80'erne forsøgte Schlüter-regeringen på at reformere systemet. Senest har Løkke vedtaget en dagpengereform i 2010, mens Thorning i 2014 nedsatte Dagpengekommission.
Poul Nyrup Rasmussen var den første, der reelt satte et loft over dagpengene i Danmark. Men allerede i 80'erne forsøgte Schlüter-regeringen på at reformere systemet. Senest har Løkke vedtaget en dagpengereform i 2010, mens Thorning i 2014 nedsatte Dagpengekommission. Foto: Rasmus Weng/DR/Type 2

Syv a-kasser giver entydigt udtryk for en medlemskare af ledige, som føler sig pressede af et system, der mistænkeliggør dem.

Det skriver Ugebrevet A4 tirsdag.  

Og siden 1990’erne er krav om aktivitet samt om rådighed konstant steget, samtidig med at dagpengeperioden er forkortet. Læs bare med her:

  • Dagpengesystemet blev indført i 1907. Man havde op gennem tiden 'uendelige' dagpenge, fordi man havde genoptjent sin dagpengeret, når man havde været i aktivering, har professor Asbjørn Sonne Nørgaard tidligere forklaret til DR.
  • Fra 1993 blev dagpengeperioden sat ned til syv år fra i princippet at have været uendelig. Rettigheder blev i stigende grad erstattet af pligter om at tage imod 'tilbud' af forskellig art. De arbejdsløse, der nu blev kaldt 'ledige', skulle ikke bare gå 'passive' på dagpenge. De skulle motiveres og kvalificeres gennem aktivering.
  • Med arbejdsmarkedsreformen i 1993-1994 indførtes den aktive arbejdsmarkedsindsats, som lægger vægt på opkvalificering og jobtræning, hvilket over de seneste årtier er blevet udbygget væsentligt.
  • I 1995 blev optjeningskravet for retten til overhovedet at få dagpenge fordoblet fra et halvt til et helt år inden for tre år.
  • I 1996 blev dagpengeperioden forkortet til fem år og i 1999 til fire år. På bare fem år var en i princippet evig ret til dagpenge blevet til en fire-årig dagpengeperiode.
  • I 2011 blev den maksimale periode på dagpenge yderligere forkortet fra fire til to år samtidig med at genoptjenings-perioden blev forlænget fra et halvt år til et helt års arbejde for igen at få ret til en dagpengeperiode.
  • Opkvalificeringsindsatsen blev senest styrket med beskæftigelsesreformen fra 2014, som bygger på Carsten Koch-udvalgets anbefalinger.
  • På baggrund af Dagpengekommissionens arbejde i 2015 er der senest per januar 2017 indført fleksibel genoptjeningsret, det vil sige at kortere projektansættelser 'tæller' i forhold til at optjene retten til en ny dagpengeperiode, som for nuværende er bestemt som et års fuldtidsarbejde.
  • Den 1. juli 2017 blev der på baggrund af Dagpengekommissionen indført såkaldte karensdage. Det betyder, at man hver fjerde måned mister én dags dagpenge, hvis man ikke har fundet et arbejde. Karensdagen kan undgås, hvis man har arbejdet i mere end 148 timer, svarende til 20 dage, i løbet af de fire måneder.
  • Fra 2018 indtræder nye dagpengeregler, der gør det mere økonomisk fordelagtigt at tage fuldtidsjobs end småjobs. For har man opbrugt sin ret til 30 ugers supplerende dagpenge, kan man ikke modtage dagpenge i de efterfølgende måneder, hvor man samtidig har arbejde.

Kilder: A-kasser samt Sabina Pultz, socialpsykolog ved Institut for psykologi på Københavns Universitet. Magisterbladet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.