Venstre er hysteriske og usaglige, når de bruger nye tal over arbejdsgivere, der finder det vanskeligt at besætte et ledigt job, som argument for, at det ikke kan betale sig at arbejde.
Læs også: Ups! Firmaer glemte at slå 7.200 ledige job op
Sådan lyder kritikken fra Socialdemokraterne i kølvandet på Arbejdsmarkedsstyrelsens nye opgørelse over såkaldt forgæves rekrutteringer.
- Det er fuldstændig håbløst, at Venstre igen hiver den der kanin op ad hatten. Her handler det om, at der er nogen job derude, som kunne være blevet besat, hvis der havde været større opmærksomhed om deres eksistens. Det handler ikke en pind om, hvad lønnen er. Det handler om, at de ikke er synlige nok, siger arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen.
Venstre benytter enhver lejlighed til at lufte partiets krav om at sænke kontanthjælpen, men forskellen på overførselsindkomst og arbejde har intet at gøre med den aktuelle opgørelse, understreger han.
50.000 flere i 2007
13.900 gange i løbet af efteråret har danske virksomheder haft en ledig stilling, som det ikke er lykkedes at besætte med den ønskede medarbejder.
Det er femte år i træk, at antallet af forgæves rekrutteringer stiger, og det har skabt bekymring hos Dansk Arbejdsgiverforening og i Venstre.
Men tallet er stadig 50.000 lavere end under højkonjunkturen i 2007.
Derfor er de nye tal på ingen måde alarmerende, vurderer Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Det er tydeligt, at omfanget af forgæves rekrutteringer følger den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Det er oplagt at se denne her lille stigning som resultat af, at der også har været en lille stigning i beskæftigelsen. Det er et tegn på, at arbejdsmarkedet er på vej tilbage mod en normaltilstand, siger han.
Med til historien om de 13.900 forgæves rekrutteringer hører også, at over halvdelen af de ledige job aldrig blev annonceret hos hverken jobcentre, a-kasser eller den offentlige jobdatabank Jobnet.
Samtidig erkender 37 procent af arbejdsgiverne, at de selv kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at finde en ny medarbejder.
- Det må betyde, at arbejdsgiveren ikke har været i en særlig presset situation. Er man det, ville man nok have anstrengt sig mere, siger Torben M. Andersen.
Venstre mener dog alligevel, at den nye opgørelser udstiller et stigende problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og at det derfor er nødvendigt med et loft over kontanthjælpen.
- Så vil jeg nok sige, at man strammer tolkningen af de her tal. Det er urealistisk, at tallet nogensinde bliver nul. Og som vi kan se, er der mange forskellige årsager til, hvorfor det ikke lige lykkedes at finde den rigtige mand, siger Torben M. Andersen.
Vil tvinge firmaer til at skilte med ledige job
Socialdemokraterne mener, at opgørelsen bekræfter behovet for regeringens nye beskæftigelsesreform, som forpligter jobcentre til at være meget mere opmærksomme på ledige job i erhvervslivet.
Men virksomhederne skal også selv blive bedre til at skilte med de ledige job, understreger Lennart Damsbo-Andersen.
- Lige så vel som arbejdsløse skal trænes i at søge arbejde kan det være, at vi fremadrettet skal kigge på, hvordan vi sikrer, at virksomheder kender og benytter de kanaler, de skal bruge for at få den rigtige arbejdskraft, siger han.
Såvel Enhedslisten som hovedorganisationen LO mener dog, at arbejdsgivere skal forpligtes til at slå ledige stillinger op på den offentlige jobdatabank Jobnet.
- Arbejdsgiverne skal forpligtes til at slå alle job op på Jobnet.dk, ligesom de arbejdsløse jo har pligt til at gå derind og søge job, skriver LO-næstformand Lizette Risgaard på Facebook.
- Efterår 2014: 13.900
- Efterår 2013: 11.700
- Efterår 2012: 9.700
- Efterår 2011: 8.100
- Efterår 2010: 6.100
- Efterår 2009: 7.100
- Efterår 2008: 29.600
- Efterår 2007: 66.000
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen