Rasmus Prehn har været socialdemokratisk folketingsmedlem siden 2005. Rasmus Prehn har været sit partis ordfører på blandt andet forsknings-, bolig- og kommunalområdet. I dag er han socialdemokraternes transportordfører. Udover transportområdet er han optaget af at styrke uddannelsesområdet, sikre ordentlig velfærd, mindre ulighed samt flere lærepladser og arbejdspladser. Endelig har han en helt særlig forkærlighed for Nordjylland, hvor han er valgt og bor med sin kone, tre børn og en Golden Retriever.
MED LØKKE-regeringens udspil til finanslov og 2025-plan er der blandet en særdeles giftig cocktail for fremtidens velfærdssamfund og sammenhængskraft. Og får den stadig mere maniske Anders Samuelsen (LA) lov til at tilføre yderligere asocial malurt til regeringens bæger af egennytte og kynisme, kan resultatet blive direkte dræbende for det Danmark, resten af verden beundrer, og som vi selv er så stolte af.
Nedslidte lønmodtagere skal ifølge forslaget endnu senere på pension, selvom flere af dem allerede er ved at segne. Velfærden tilføres ikke flere midler, men færre, eftersom den beskedne offentlige ”vækst”, som Løkke dygtigt har solgt som noget positivt, og som bekymrende mange journalister er hoppet med på, reelt betyder minusvækst, når den demografiske udvikling med stadig flere medborgere og ikke mindst ældre tælles med. Derfor bliver der reelt langt færre penge til børn, syge og investeringer i fremtiden i form af fx uddannelse, forskning og infrastruktur.
Endelig lægges der op til en ganske voldsom reduktion – på hele 20 procent - af statens uddannelsesstøtte (SU). Et forslag der vil få voldsomme konsekvenser for den sociale mobilitet i samfundet, og som vil betyde, at vi formentligt kommer til at mangle tilstrækkeligt veluddannet arbejdskraft i fremtiden og tabe betydelige skatteindtægter, da færre danskere kan sikre sig de højtlønnede job, når uddannelsesniveauet falder. I øvrigt rammer SU-forringelserne ikke bare privilegerede universitetsstuderende, men også mange – både unge og voksne – på erhvervsuddannelserne og på de mellemlange uddannelser.
REGERINGEN HAR dygtigt tilrettelagt sine udspil rent kommunikativt. Alt hvad der kan krybe og gå af borgerlige erhvervsorganisationer, kommentatorer, tænketanke og bankøkonomer har været i medierne med en skønsang om alt det fortræffelige i Løkke-regeringens plan. Det er ikke meget, kritikerne er kommet til orde. Symptomatisk for pressedækningen af Løkkes udspil er, at TV2-kommentatorerne, Søs Marie Seerup og Anders Langballe, der begge har en fortid som ansatte i partiet Venstre - som de eneste - fik til opgave at svare på, om Løkke havde begået løftebrud, når han før valget havde lovet ikke at røre SU’en, men nu er parat med at barbere den ned med 1/5 – altså 20 procent. Det var der ikke noget løftebrud i, kunne de to såkaldte kommentatorer konkludere. Vi lever i den grad i et postfaktuelt samfund. Man kan slippe afsted med selv den groveste løgn, så længe man bestemmer over medierne.
Jeg vil naturligvis gerne gennemgå mine argumenter imod alle Løkke-regeringens planer. Men det kan jeg ikke nå i denne blog. I øvrigt er jeg heller ikke fremmed overfor, at Socialdemokratiet kan forhandle med regeringen på flere punkter fx erhvervspolitikken, hvor jeg ser flere fælles interesser. Men jeg vil her koncentrere mig om SU-spørgsmålet, som efter min mening har fået overraskende lidt opmærksomhed taget i betragtning af, hvor voldsomt et angreb forslaget er på landets unge og på hele den danske uddannelsesmodel med stor social mobilitet og mange mønsterbrydere.
Regeringen vil spare 3,3 milliarder kroner på SU-systemet. Først og fremmest for at kunne finansiere deres mange skattelettelser. Men også, som de siger, for at gøre SU-systemet mere ”robust”. Altså sjovt som det manipulerende ny-sprog på George Orwellsk måde sniger sig ind i sproget for at sløre en voldsom besparelse. En milliardbesparelse på fremtidens uddannelse og en gigantisk olfert til landets mange studerende, elever og lærlinge er pludselig noget, man gør for at gøre systemet mere ”robust”. Så har man hørt det med.
Dernæst argumenterer regeringen for, at SU-systemet på den måde bliver mindre attraktivt for de mange udenlandske studerende, der læser i Danmark uden senere at bruge deres uddannelse i Danmark. Nu vil de gratis uddannelser i Danmark nok stadig virke tillokkende på unge, der måske skal betale for deres uddannelse i deres hjemland. Dernæst vil selv en beskåret SU være bedre end ingenting, hvilket er realiteten i mange af de lande, som de udenlandske studerende kommer fra. Jeg kan således have mine tvivl om, hvorvidt regeringens forslag vil have det formål, de påstår over for udenlandske studerende. Måske vi i stedet skal sikre os, at disse udenlandske unge på anden vis bidrager til Danmark, nu de er her?
DERNÆST PÅSTÅR regeringen, at besparelsen på SU’en vil have den effekt, at de unge kommer hurtigere igennem deres uddannelse. Men hvordan i alverden det? De kan selvfølgelig have en interesse i at blive hurtigt færdige for ikke at opbygge for stor en gæld. Men er virkeligheden ikke snarere den, at de unge tvinges til at tage mere arbejde og dermed samlet set bliver senere færdige? Nøjagtig denne negative effekt var i hvert fald det, der skete, da man lagde SU-støtten om til lån i Norge. Markant færre tog uddannelse. Og dem, der tog, blev mærkbart senere færdige. Nordmændene har således lavet rapporter, hvor de slår fast, at de forventede positive effekter af deres SU-besparelser er udeblevet. Kun de negative konsekvenser blev til noget. Ændringen var en klar fiasko i Norge. Havde regeringen villet, kunne de bare have kigget til vore nabolande Norge og Sverige, hvor SU-systemet er erstattet af lån. I både Norge og Sverige gælder det, at en relativ mindre andel af landets unge tager en videregående uddannelse end i Danmark. At dem, der tager uddannelsen, i langt højere grad bliver senere færdige eller dropper helt ud sammenlignet med Danmark. Endeligt er det tydeligt, at Norge og Sverige har langt færre, der bryder den negative sociale arv og fx kommer fra et ikke bogligt hjem og tager en lang videregående uddannelse, end vi har her i Danmark, hvor vi ikke mindst på grund af vort SU-system har flest mønsterbrydere i hele verden. Sagen er nemlig den, at lån er et kæmpe tabu i rigtigt mange hjem med ringe tradition for uddannelse. Og færre børn fra hjem uden uddannelsestradition vil kunne se sig ud af så stor en gældsætning, når de ikke en gang er sikre på, de overhovedet kan klare uddannelsen. Så bliver det lettere at springe fra.
Så selvom staten i regeringens plan står til at ”spare” 3,3 milliarder kroner, kan det meget vel ende med, at staten i stedet mister penge på forslaget. Både staten og private virksomheder tjener nemlig mange flere penge på at have uddannet arbejdskraft. Lige nu mangler det danske samfund faktisk både faglært og højtuddannet arbejdskraft, og begge dele bliver der mindre af med regeringens model. Det giver dårligere vilkår for virksomhederne, ringere konkurrenceevne og færre skatteindtægter. Forslaget om SU-forringelser bygger således på en række misforståelser eller fejlinformation. Og forslaget lugter mere af at være en panikagtig snuptagsløsning for at finde penge til de riges mange skattelettelser end af at være en gennemtænkt vinderstrategi. Både samfundet og fremtiden bliver de store tabere, hvis Løkke og blå blok får deres forslag igennem!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.