En månedsløn på under 500 euro - eller et godt stykke under 4.000 kroner. Før skat, vel at mærke.
Sådan ser husholdningsbudgettet ud i vintersæsonen for omkring 45 kabineansatte på Ryanairs base i Billund.
Det fortæller otte kabineansatte i lavprisselskabet til DR Nyheder, da de møder dem i en lejlighed i det midtjyske.
Mens kampen mellem Ryanair og den danske fagbevægelse fortsætter med uformindsket styrke, indvilger de unge i helt ekstraordinært at fortælle om deres arbejde i det irske lavprisselskab.
Et arbejde, de selv betegner som uværdigt og slavelignende, og som de kun holder fast i, fordi alternativet er arbejdsløsheden i hjemlandet i Syd- og Østeuropa.
Forfærdelig situation
- Vores situation er forfærdelig. Vi har forladt vores hjem, vores familier, vores kære, og vi knokler hårdt. Men, helt ærligt, det, vi får tilbage, er ikke rimeligt, siger én af dem.
Ingen af dem ønsker at lade sig interviewe med navn, da de frygter fyresedlen eller sågar en retssag mod deres arbejdsgiver.
Men DR Nyheder bliver præsenteret for deres kontrakter. De fleste er hyret ind gennem rekrutteringsbureauer som Crewlink og Workforce, og kontrakterne byder på vilkår så som:
- Ingen løn under sygdom
- Et års prøvetid
- Egenbetaling for uniform, it-kort og uddannelse
- Én uges opsigelsesvarsel
- En timeløn på omkring 120 kroner.
Mister dagsløn ved sygdom
- I højsæsonen, hvor der er flere ruter, kan det kun lige løbe rundt økonomisk for os. Men om vinteren, hvor der er langt færre ruter, er det umuligt. Så tjener vi typisk omkring 500 euro om måneden. Det kan man slet ikke leve af i et land som Danmark, fortæller en af de unge, mens en anden supplerer:
- Så er vi nødt til at bede vores forældre om økonomisk hjælp. Eller vi samler flasker med pant i kabinen, når passagererne har forladt flyet bare for at få lidt penge til supermarkedet. Vi lever bogstaveligt talt af mælk og brød. Det er ganske enkelt uværdigt.
Tager syge på arbejde
Den lange tur fra deres boliger i og omkring Billund og ud til lufthavnen i de tidlige morgentimer må ofte klares til bens.
Og hvis de er syge, sker det tit, at de alligevel tager på arbejde, da de ellers mister en dagsløn, fortæller de:
- Det er en forfærdelig oplevelse at skulle arbejde i ti kilometers højde med influenza og hovedpine. Men nogle gange har man bare ikke andet valg, forklarer én af de unge.
Deres forklaringer står i modstrid med de fortællinger om livet som Ryanair-ansat, som offentligheden blev præsenteret for ved et Ryanair-pressemøde i København.
Her stillede topchef Michael O'Leary med fem udvalgte medarbejdere fra basen i København, der alle udtrykte tilfredshed med jobbet i Ryanair.
Men for de kabineansatte på pressemødet gjaldt det, at de alle var ansat på særlige favorable kontrakter direkte i Ryanair. Næsten 60 procent af de kabineansatte må nøjes med de væsentligt ringere kontrakter i rekrutteringsbureauerne.
- Vi føler ikke, at de folk, der talte på pressemødet, repræsenterer os, lyder det fra én af de unge ansatte, DR Nyheder møder i Billund.
- De er eksempelvis sikret en minimumsløn - også i lavsæsonen. Det er vi ikke. Vi risikerer i stedet at blive sent på orlov uden løn om vinteren. Det er en kæmpeforskel i et dyrt land som Danmark. Vi føler, at vi fortæller den sande historie om livet i Ryanair, siger vedkommende.
Håber på anden base
På spørgsmålet om, hvorfor de ikke bare finder et andet arbejde, svarer de unge, at de frygter arbejdsløsheden i hjemlandet - og trods alt stadig håber at kunne blive overflyttet til en anden Ryanair-base.
- Hvis man er tilknyttet en base i Syd- eller Østeuropa, kan det godt løbe rundt. Så er det en udmærket løn. Men i et dyrt land som Danmark, hvor man ikke er sikret en indkomst i lavsæsonen, er det umuligt.?
DR Nyheder ville gerne have interviewet Ryanairs ledelse om de unges fortællinger, men det har ikke været muligt. I en kortfattet mail fra selskabets presseafdeling hedder det:
- Vi vil ikke kommentere på falske påstande eller andenhåndsrygter. Hvis folk er utilfredse, kan de til enhver tid sige op.
Landsdækkende blokade
Næstformand i Flyvebranchen Personaleunion (FPU), der står bag kravet om overenskomster med Ryanair, Anders Mark Jensen, er rystet over de unges fortællinger og indholdet i kontrakterne.
- Jeg troede faktisk, at den slags var fortid i vores del af verden. Så ringe arbejdsvilkår hører ganske enkelt ikke hjemme på det danske arbejdsmarked. Det viser jo bare, at der er et a-hold og et b-hold i Ryanair. Og at b-holdet åbenbart må affinde sig med vilkår, der ligner moderne slaveri, siger han.
De otte unge fortæller til DR Nyheder, at de helst så, at Ryanair lukkede basen i Billund, så de kunne blive overflyttet til en base i et billigere land, hvor deres løn kunne række længere.
Og det ser ud til at blive det realistiske udfald på konflikten mellem Ryanair og fagbevægelsen herhjemme. Efter dagens resultatløse møde mellem parterne besluttede LO nemlig at udvide konfliktvarslet til også at gælde Billund og Tirstrup ved Århus. Dermed er blokaden mod Ryanair landsdækkende fra 23. juli.
Ryanairs eneste mulighed for fortsat at flyve til og fra Danmark er i så fald helt at nedlægge baserne, hvilket Michael O'Leary også tidligere har tilkendegivet, vil ske. Uden et driftssted på dansk jord må LO ikke udføre blokade mod selskabet.