Det russiske fodboldforbund ønsker, at landstræner Fabio Capello fortsætter helt frem til 2018, hvor Rusland er vært for VM.
Det fastslår forbundets boss Nikolai Tolstykh i et interview med avisen Sports Express.
- Fodboldforbundet sætter pris på Capellos professionelle færdigheder samt hans personlige kvaliteter.
- Vi er meget glade for landsholdets resultater under hans ledelse. Forbundet vil meget gerne forlænge samarbejdet med Capello, siger Nikolai Tolstykh.
Den 67-årige italiener afviste i juli rygter, der satte ham i forbindelse med trænerjobbet i Paris Saint-Germain efter Carlo Ancelotti. Ancelotti, der nu er i Real Madrid, blev senere erstattet af Laurent Blanc.
- Når en træner får succes, så er det kun normalt, at store klubber viser deres interesse.
- Men jeg kan sige, at jeg elsker Rusland, og jeg er meget glad for at arbejde her, sagde Capello dengang.
Rusland indtager andenpladsen i den igangværende VM-kvalifikation med 12 point efter fem kampe. Russerne er to point efter Portugal, der har spillet syv kampe.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.