Mandagens demonstrationer i Rusland, der var iværksat af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnij, får ikke præsident Vladimir Putin til at føle sig presset nu og her.
Men de er tegn på, at der er en stigende utilfredshed med det russiske styre. Især blandt de unge.
Sådan lyder det fra Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
- Navalnij begynder at have et godt greb i især den unge befolkning i Rusland, og dermed er det et tegn på en større politisk mobilisering end som så.
- Når det så er sagt, så er det ikke nogle demonstrationer, der kan presse Putin til at gå af, siger hun.
Det kan dog skabe udfordringer for Putin og hans allierede på lang sigt, spår Mette Skak.
- Det varer ikke ved, at Putin kan fortsætte som præsident uden nogen nævneværdig opposition imod sig, siger hun.
De russiske myndigheder tilbageholdt op mod 1000 personer mandag, efter at de først havde anholdt Aleksej Navalnij.
Han blev hentet af politiet, 40 minutter før en stor demonstration i Moskva og andre byer skulle begynde.
Den 41-årige oppositionspolitiker, der anklager det russiske styre for korruption, har erklæret, at han opstiller ved præsidentvalget næste år.
De må han formelt set ikke på grund af en tidligere dom for bedrageri.
Selv hvis han kunne, ville han ikke vinde, spår Mette Skak. Hun tror dog alligevel, at Navalnij vil føle, at han har fået noget ud af mandagens demonstrationer.
- Jo mere desperate metoder, Putin er nødt til at tage i brug for at undergrave oppositionen, jo mere bliver det udstillet, at det faktisk er Putin, der har et problem, og ikke Navalnij, siger hun.
/ritzau/