Så kom jeg endelig i biografen.

Min familie og jeg så den nye version af ”Little Women”. Filmen har modtaget helt fantastiske anmeldelser. Jeg har altid holdt meget af udgaven fra 1994, som er en juleklassiker i vores hjem. Faktisk har jeg også læst bogen. Selv om jeg er en mand. Jeg kunne oven i købet godt lide den.

Men 15 minutter inde i den nye udgave gik noget pludselig op for mig. Den hjertevarme fortælling, som jeg kender, skal af instruktøren bruges til at fortælle os, at kvinder er stærke og initiativrige. Og det er jo ikke løgn. Men også at mænd er nogle, der skal holde sig lidt i baggrunden – og egentlig mest er til besvær. Sådan som nogen desværre ser på kvinder.

Læs også:

Dansk stjerne-kok mister sin elitesmiley

Det plager mig

Nu skal jeg ikke udelukke, at vi mænd kan være til besvær. Min hustru vil for eksempel helst have at jeg undgår at lave gør-det-selv-arbejde derhjemme. ”Det kommer der ikke noget godt ud af”, som hun siger.

Alligevel plager det mig, at feminisme mest er begyndt at handle om at kvinder er stærke og mænd er dumme og ubrugelige. Det er der jo ikke meget menneskelighed og ligestilling i. Jeg synes jo, ligestilling handler om, at man er noget værd uanset køn, race og hårfarve.

For et par år siden havde jeg en lidt speciel oplevelse, som viser, hvor svært det er at skabe den eftertragtede ligeværdighed. Min hustru har en lillesøster, som er efternøler. Hun skulle giftes.  Jeg blev inviteret til polterabend. Det var en invitation til at deltage i hendes kommende mands polterabend.

Læs også:

Hård kritik: Nedlukning på kant med Grundloven

Jeg vil hellere kigge på blomster

Det var en lidt skræmmende invitation, for vi skulle lave en del voldsomme ting. Noget med bungy jump og drikke til vi begyndte at råbe sjofle ord. Det kan selvfølgelig også være meget interessant. Men jeg har altid været stilfærdig anlagt. Når vi er i Tivoli med børnene, så er det altid mig, som holder jakkerne, mens min kone og børnene snurrer rundt 500 meter over mig og råber om hjælp. Det er til gengæld noget, jeg sætter stor pris på. Det er altid rart, at ens familie har brug for ens hjælp – og ikke er for hæmmede til at udtrykke det. Jeg er ligesom tyren Ferdinand. Jeg vil hellere kigge på blomsterne i haven.

Læs også:

Derfor skal du vente med at udskifte dit olie- eller gasfyr

Jeg har kendt min kones søster, siden hun var 12 år gammel, så jeg sagde til min kone, at jeg egentlig hellere ville med til hendes polterabend. Her skulle de besøge en glaspuster, spise en frokost og til en koncert. Nu er jeg klar over, at lige netop de tre ting vil kunne få mange mænd til netop at råbe om hjælp. Men ikke mig. Jeg er tilpas kedelig til at synes, det var tiltalende. Specielt fordi jeg både kunne være sammen med min kone og se et menneske, som jeg har kendt fra hun var barn, fejre en stor begivenhed i hendes liv.

Onde blikke

Men det måtte jeg ikke. Det vil sige, det måtte jeg godt for min kones søster. Hun synes, det var en god idé. Men jeg måtte ikke for hendes veninder. Det var en ”pige-dag”. Faktisk blev veninderne temmelig vrede over, at jeg overhovedet forsøgte at komme med. Så vrede, at et par af dem sendte mig onde blikke og vendte mig ryggen ved hendes bryllup.

Læs også:

De fleste firmaer undgår udbytteforbud

Jeg har ellers altid sat stor pris på kvindeligt selskab. Flere af mine nærmeste venner er kvinder. Alligevel har jeg oplevet, at når der blev inviteret til en fødselsdag, hvor jeg egentlig var den nærmeste ven til ”fødselsdags-kvinden”, så var det kun min kone, som blev inviteret. Udelukkende fordi hun er kvinde. Selv om ”fødselsdags-kvinden” og jeg var nære venner gennem mange år, så var jeg diskvalificeret, bare fordi jeg er en mand. Ja, nu skal jeg selvfølgelig ikke udelukke, at hun i virkeligheden bedre kan lide min kone, men bare ikke kan lide at sige det til mig.

Det er lidt bizart – det ved jeg godt – men det gør mig faktisk lidt ked af det. Det kan mænd også godt blive. Jeg holder nemlig af mine venner og familie og vil gerne se dem, hvad enten de er mænd eller kvinder. Umiddelbart tænkte jeg, at når vi nu er godt 20 år inde i det nye årtusinde, så skulle en lille ting som ens køn ikke ekskludere en fra at vælge hvilken side af en polterabend, man helst vil deltage i. Ligesom at jeg altid inviterer alle mine venner til min fødselsdag, hvad enten de er mænd eller kvinder.

Faktisk er der slet ingen grund til at ”pille” ved den oprindelige ”Little Women”. Den fremstiller i forvejen stærke, hæderlige og sårbare kvinder. Men også ditto mænd. Vi kunne sige hæderlige mennesker. Personligt er det dem, som jeg helst vil tilbringe min tid sammen med.

Læs også:

Vild med dans-vært: Køber hus til 31,5 millioner