Det lille parti Konservative kan punktere den aftale om et helt nyt system for dagpenge, som blev indgået i oktober. Partiet vil ikke finde sig i, at man vil gøre det dyrere for firmaer at have folk ansat i kort tid. Modstanden fra Konservative sætter regeringen i en kattepine, som den nu vælger at reagere på.
Det var ellers en glad beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der torsdag 22. oktober kunne præsentere en aftale om en reform af dagpengene.
Efter grundigt politisk fodarbejde var Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti blevet lynhurtigt enige om reformen på bare tre dage.
På trods af enigheden mellem landets tre største partier er der dog ikke fuld politisk rygdækning for hele reformen.
Bundet af forlig
En del af aftalen handler om de såkaldte godtgørelses-dage. I fagsprog kaldet G-dage. Det er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af arbejdsgiveren.
G-dagene for ansættelser under tre måneder skulle være udfaset ved udgangen af 2017. Det blev nemlig aftalt i et bredt politisk forlig i 2014, hvor Konservative var med.
Men med den nye aftale om dagpenge fra oktober fastholder man G-dagene for korte ansættelser. Det vil Konservative på ingen måde være med til.
- Vi vil ikke acceptere, at man nu vil stoppe udfasningen af G-dagene. Udfasningen skal fortsætte. Det står vi fast på, siger Rasmus Jarlov til Avisen.dk.
Han understreger, at G-dagene er en alvorlig hæmsko for små virksomheder og vikarbureauer. Samme melding lyder fra arbejdsgiverne i Dansk Erhverv.
- Vi betragter G-dagene som en skat på arbejdskraft, der hæmmer fleksibilitet på arbejdsmarkedet, siger underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen.
Minister: Aftale skal tages op igen
Udmeldingen fra Konservative pisker nu Venstre-ministeren Jørn Neergaard Larsen til at gå tilbage til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Det erkender ministeren i et skriftligt svar til Avisen.dk.
- Jeg tager de konservatives udmelding til efterretning og vil nu drøfte det med forligskredsen bag dagpengeaftalen, skriver Jørn Neergaard Larsen.
Forligsbrud eller ?
Hvis Jørn Neergaard Larsen kører på med at bevare G-dagene for småjob, vil der være tale om, at Venstre-regeringen bryder forliget fra 2014.
Jørn Neergaard Larsen har nu flere muligheder. En af dem er, at regeringen varsler over for Konservative og dermed vælgerne, at man vil fastholde aftalen vedrørende G-dage. Men at den først træder i kraft, når der har været et valg til Folketinget. På den måde overholder regeringen spillereglerne for opsigelse af forlig.
Netop den vej kan det meget vel gå. Det vurderer beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.
- Mon ikke regeringen vælger at opsige forliget vedrørende G-dage og så vente med at gennemføre den del til efter et folketingsvalg. Selve aftalen om dagpenge skal jo først træde i kraft i 2017, og mon ikke vi får et valg i slut 2017 eller i 2018. Så forsinkelsen bliver ikke stor, siger Bent Bøgsted til Avisen.dk
K vil tage sig dyrt betalt
Rasmus Jarlov gør det helt klart, at Jørn Neergaard Larsen ikke skal regne med nemt at kunne få Konservative til at acceptere G-dagene.
- Hvis vi skal acceptere forslaget om G-dage, så må regeringen tilbyde os et eller andet, som kan kompensere de små virksomheder, siger Rasmus Jarlov, og fortsætter:
- Umiddelbart kan jeg dog ikke se noget realistisk politisk tilbud for mig, som vi vil kunne acceptere. For så taler vi om, at for eksempel topskatten skal sættes ned.
Han drager en parallel til dengang, hvor Konservative satte foden ned ved aftalen om reformen af folkeskolen.
- Man kan godt sammenligne det her med dengang, vi ikke gik med til folkeskolereformen, fordi vi er imod tvungne lektiecafeer. Nogle gange er det nødvendigt at trække en streg i sandet, siger Rasmus Jarlov.
Den 22. oktober blev der indgået et forlig mellem landets tre største partier - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre - om en reform af dagpenge.
En del af reformen handler om de såkaldte godtgørelses-dage. I fagsproget G-dage. Det er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af arbejdsgiveren.
Et eksempel: Et firma hyrer en mand til at gøre rent i tre uger. Efter de tre uger bliver han arbejdsløs og skal på dagpenge. De første to dage, han er på dagpenge, skal arbejdsgiveren betale udgiften.
I 2014 blev et bredt flertal i Folketinget inklusive Konservative enige om, at G-dagene for ansættelser kortere end tre måneder skulle udfases. I 2018 skulle de være helt væk.
Med den nye aftale om dagpenge fra oktober har man besluttet at beholde G-dagene. Så arbejdsgiverne skal betale de første to dages dagpenge ved ophør af alle ansættelser på to uger og derover.
De to arbejdsgiver-betalte G-dage skal ifølge aftalen om dagpenge gøre, at statskassen sparer 10 millioner kroner om året.
Man kan læse mere om aftalen om dagpenge her.