Raske kvinder får komplikationer under fødslen

Der er stor forskel på, hvor ofte lægerne hiver skalpellen eller sugekoppen frem på fødeafdelingerne, viser nye fra Sundhedsstyrelsen.

Der er udsigt til en fødsel uden komplikationer. Men når veerne går i gang, bliver det til et akut kejsersnit eller et klip i mellemkødet.

40 procent af de kvinder, som har udsigt til en normal, ukompliceret fødsel, løber alligevel ind i komplikationer på fødebriksen, hvor barnet må tages med tang, sugekop eller kejsersnit; hvor mellemkødet brister, eller der kommer blødninger efter fødslen.

Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, som har kortlagt, hvordan børn af raske, normalvægtige, ikke-rygende førstegangsfødende kvinder - de såkaldt lavrisikofødende - kommer til verden.

Undersøgelsen viser, at der stor forskel på, hvor ofte lægerne hiver skalpellen eller bedøvelsessprøjten frem på fødeafdelingerne rundt om i landet.

I Nykøbing Falster foretager lægerne eksempelvis akut kejsersnit ved 16 procent af fødslerne, hvor tallet for Sønderborg er seks procent. På Gentofte Sygehus får kvinderne en smertelindrende epiduralblokade ved næsten fire ud af ti fødsler, hvor det for Nykøbing-Thisteds vedkommende sker ved under én ud af ti fødsler.

Men en god fødsel er ikke nødvendigvis en fødsel helt uden indgreb, mener overlæge ved Herlev Sygehus Morten Lehbech:

»Hvis der kommer en rask mor og barn ud af det, gør det ikke noget, man har forkortet forløbet med et vestimulerende drop eller dulmet smerterne med en epiduralblokade, Fagligt vil man helst undgå akut kejsersnit, men det kan være nødvendigt,« siger han.

Forkvinde for Jordemoderforeningen Lillian Bondo, mener at den forskellige praksis på afdelingerne hænger sammen med, at personalet har forskellige rutiner. Men det er også et udtryk for, at kvinderne har forskellige ønsker fra landsdel til landsdel:

»Jeg ser stadig fødslen uden indgreb som idéalmålet, men det vigtigste er, at man tager udgangspunkt i kvinden, manden og barnets behov. Det er ikke en sund fødsel, hvis man er så forpint af sine smerter, at man går ned på det. I nogle venindekredse er en epiduralblokade det saliggørende, og så søger man derhen, hvor man ved, man får den,« siger hun.

Ifølge medicinsk antropolog, Anne Mette Holme Bertelsen, der er forfatter til bogen ’Den gode fødsel’, handler den gode fødsel først og fremmest om, hvorvidt læger og jordemødre er gode til at kommunikere:

»På forhånd har kvinderne ofte en forventning om, at det værste, der kan ske er et kejsersnit eller, at de brister i mellemkødet. Men når det kommer til stykket, er det ikke så afgørende. Det helt afgørende for om kvinderne opfatter deres fødsel som god er, at de for forstår, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør. At personalet er gode til at kommunikere.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.