Det vakte voldsomt opsigt, da den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, udtalte, at Hitler havde jødisk blod i årerne.
Særligt i Israel vakte udtalelsen bestyrtelse, og derfor har en russiske præsident Putin gjort noget, han ellers sjældent gør: Sagt undskyld.
Det er sket i en telefonsamtale med den israelske premierminister, Naftali Bennet. Det meddeler Bennetts kontor – og fortæller videre, at undskyldningen er blevet modtaget, skriver Ritzau
Årsagen til undskyldningen skal findes i det interview, Lavrov gav til et italiensk medie sidste weekend. Lavrov udtalte i interviewet, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal have sagt, at "eftersom han selv er jødisk, hvilken form for nazisme kan han så stå for".
Derefter tilføjede Lavrov:
- Måske tager jeg fejl, men Hitler havde også jødisk blod i årerne.
I forbindelse med invasionen af Ukraine, var en af Ruslands væsentligste begrundelser netop, at de ville ”af-nazificere” nabolandet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.