Vi skal blive bedre til at lære vores børn, at man ikke smider affald på gaden eller i naturen.
Det mener psykolog Malaika Thomsen fra konsulentvirksomheden HR7 erhvervspsykologi, hvor hun særligt arbejder med bæredygtighedspsykologi.
- Skolerne skal undervise i, hvorfor det er en god ide at genanvende affald, så børnene får respekt og forståelse for miljøet, siger hun tl Avisen.dk.
Malaika Thomson mener nemlig, at affaldssvineri bunder i manglende oplysning og viden.
Adfærdsproblem
Og tomme pizzabakker, øldåser og andet skrald, der bliver efterladt på gader og i naturen, er et kæmpe problem for landets kommuner.
I en analyse 2008 fra organisationen Hold Danmark Rent meldte 80 procent af kommunerne, at de oplevede henkastet affald som et stigende problem. 88 procent brugte flere penge og midler på fjernelse af henkastet affald end for fem år siden.
I København bruger kommunen årligt 200 millioner kroner på at holde byen ren. Og til Avisen.dk fortæller byens miljøborgmester, Morten Kabell, at der hos borgerne er et klart adfærdsproblem, når det kommer til at efterlade affald i gaderne.
Men hvorfor er vi så dårlige til at smide affald i skaldespanden og cigaretskodder i askebægret?
Det lange, seje træk
Malaika Thomsen mener, det handler om manglende oplysning om, at det eksempelvis tager naturen op til fem år at nedbryde et cigaretskod - og koster kommunen 10 kroner at fjerne ét enkelt stykke tyggegummi fra gaden.
For selvom mange er klar over, at det ikke er godt for miljøet at efterlade skrald i parken, så er der ikke nok viden om, hvor skadeligt - eller dyrt - det egentligt er.
- Vi ved godt, det er forkert, men vi ved ikke, hvor forkert det er, siger hun og uddyber:
- Jo mere specifik viden vi har, jo mere vil det påvirke vores specifikke handlinger. Og det skal være en viden, der ligger på rygraden, så man skal have det ind, fra man er lille. Det er det lange, seje træk, siger hun.
Har ikke oplevet at mangle noget
Malaika Thomasen mener, at det stigende problem med affald i gaderne afspejler den tid, de nye generationer er vokset op i.
De har ikke på samme måde som krigsgenerationen oplevet at mangle noget. Derfor har de sværere ved at værdsætte de ressourcer, der er, forklarer hun.
- Den nye generation er vokset op i en overflodsperiode, hvor mange ting er tilgængelige og billige. De er vant til, det hander om at forbruge, siger hun.
- Og har man gennem 20 års opvækst ikke fået den viden og den pædagogiske vejledning om, hvor vigtigt det er at genanvende, så er man tilbøjelig til ikke at smide affald i skraldespanden, når ingen kigger, siger Malaika Thomsen.
Har du tjek på, hvor lang tid det tager naturen at nedbryde din efterladte ispind i skoven?
Bliv klogere - og måske mere miljøbevist i faktaboksen herunder: