Danmark knækker over - der er for stor afstand fra Christiansborg til ”udkanten”.

Det var et tema, der trak mange overskrifter efter sidste Folketingsvalg.

Få politiske partier formåede at se lidt indad og gribe i egen ”barm” og derigennem vurdere, om det var deres politik og deres ageren, der var årsagen. Afslutningen på den diskussion blev en udflytning af mange statslige arbejdspladser, på samme tidspunkt som man havde lagt så stramme økonomiske bånd på kommuner og regioner, at det vil medføre afskedigelser i størrelsesordenen ca. 14.000 personer. Frem og tilbage er stadigvæk lige langt.

Befolkningens stigende lede ved - og efterhånden ligegyldighed over for - vore politikere og vort politiske system, har overhovedet intet at gøre med den fysiske afstand til Christiansborg fra et givet sted i Danmark. Det handler om noget helt andet.

DET HANDLER OM politikerne selv, deres ageren og de politiske processer. Og i nogle tilfælde fravær af empati og forståelse af almindelige menneskers hverdag.

I mange tilfælde i dag er det sådan, at når der diskuteres politik, så handler det i højere grad om, hvordan det politiske spil skal ”læses” og i hvilken sammenhæng dette eller hint siges i, end det handler om indhold, konsekvenser og politiske standpunkter. Ja, ofte føles det som om, der er en særlig disciplin i, hvordan politikerne på ”smarteste” vis kan bortforklare et tidligere politisk standpunkt eller handling, som noget der findes i en anden verden end den, vi befinder os i dag.

Det er det, vi med et andet ord kalder ansvarsforflygtigelse - en udpræget politisk disciplin hos mange.

ET EKSEMPEL ER er den tidligere borgerlige regerings nedskæringer på dagpengeområdet. Midt under en finansiel krise af uhørte dimensioner, der i sig selv forringede beskæftigelsen betydeligt, besluttede man en reform (rettere: en forringelse) af lovgivningen om dagpenge. Endog baseret på tal og regnemetoder, der tog afsæt i et helt anderledes fungerende arbejdsmarked i 2006/2007. Hvem husker ikke deres begrundelser om, at højst 4000 mennesker ville blive ramt af forringelserne. Det blev meget meget værre. Samtidig måtte befolkningen se på, at det tog flere år, før enkelte af de partier, der havde ansvaret for den mest forfejlede lovgivning i mands minde på det danske arbejdsmarked, ville erkende, at de tog fejl. Og da var økonomien ramlet sammen i mange familier.

Sådanne oplevelser skaber ikke respekt for politikerne hos borgerne.

Vi er alle i same båd, nu skal vi stå sammen i hårde tider, har også været et mantra fra Christiansborg.

FOR MANGE VIRKER DET nu mest som om, at befolkningen er i en båd og politikerne i en anden båd. Og forskellen på de to både opfattes af mange som forskellen på en flygtninge-gummibåd på Middelhavet, der i natten passerer en oplyst luksusliner.

Medens almindelige mennesker kæmper med at holde fast i jobbet, undgå fyringer til en dagpengeperiode på kun to år og ingen kontanthjælp efterfølgende, hvis ægtefællen har arbejde eller kæmper med kommuner, der nægter nedslidte flexjob og sender folk ud i nedværdigende arbejdsprøvninger, kan befolkningen opleve lands- og regionspolitikere rage til sig med dobbeltlønninger ved jobskifte, og se at medarbejdere i statens institutioner med politisk velsignelse får udbetalt bonusser for at indfører it-systemer, der ikke virker.

Mange glemmer heller ikke den nuværende beskæftigelsesminister, da han var formand for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), argumentere med, at det var skadelig for landet, at så mange gik på efterløn, samtidig med at det var i orden, at hans egen kone gik på efterløn?

DE FREMMESTE repræsentanter til at rage til sig selv på andres vegne er vel den nuværende statsminister, der både har fiflet med bilag og rejseomkostninger, og den tidligere regionsrådsformand i Region Syddanmark, hvis sag endnu ikke er afsluttet, men man træder vel ikke tilbage som minister, hvis der er rent mel i posen.

Nu fortsætter selv samme statsminister med initiativer, der skal sikre, at vi andre skal betale for ham. Der er fremsat et forslag - med tilbagevirkende kraft - (selvfølgelig – vi skal jo have det hele med) om, at Statsministeren ikke skal beskattes af brugen af Marienborg.

Lars Løkke Rasmussen mener, det er et godt sted at holde møder, selv om han har Christiansborg til fuld rådighed. Og det vil være forbundet med megen bøvl, at skulle skille private og offentlige arrangementer fra hinanden. Han har blandt andet begrundet skattefritagelsen således: ” Eksempelvis har jeg gjort det til en vane at løbe en tur med forskellige gæster tidligt mandag morgen, og her er det naturligt at overnatte deroppe aftenen inden. Som reglerne er, vil den type overnatninger kunne udløse fuld skattepligt for hele året, selv om det sker i forbindelse med arbejde."

DER ER SIKKERT mange erhvervsledere, der både har en voldsom positiv betydning for indtjeningen til Danmark og behov for at mødes med kunder, der med rette kunne fremføre samme argumentation for at have et sted, de kunne bo og pleje deres kunder og forbindelser - skattefrit vel at mærke.

Nå – på den anden side er det også lidt lettere at få råd til et par sko til 2000 kroner, når man ikke skal betale skat af sine frynsegoder. Og da partiet Venstre har for vane at betale Lars Løkkes tøj, fordi han som statsminister skal være velklædt, kan man jo fundere over, om de også ud over det finansierer hans løbetøj - han kunne jo møde en fotograf på vejen.

DET VILLE NOK SKABE mere respekt i befolkningen, om landets statsminister brugte de mødefaciliteter, der er stillet til hans rådighed. Han har såmænd ikke mere end 744 meter fra sin bopæl i Nyhavn til Christiansborg. Og at han så dertil blev reguleret af skattelovgivningen som landets øvrige borgere.

”Historien” spindes af i medierne som en lille sag, der mest handler om en praktisk foranstaltning for statsministeren, medens virkeligheden er, at Folketinget skal vedtage en lov, der gør, at dele af skattelovgivningen ikke skal gælde for Lars Løkke. Og for at få Socialdemokraterne med på forslaget affattes det således, at det kommer til at gælde for kommende statsministre også. Det ser i øjeblikket ud til, at Socialdemokraterne er hoppet med på den limpind, men hvis nogen i Socialdemokratiet tror, at en socialdemokratisk statsminister kan slippe godt fra at benytte Marienborg skattefrit, så gør man vist regning uden vært – jeg tænker på den nedsabling, man vil blive udsat for i de borgerlige medier.

UNDSKYLD MIG, men dette virker utrolig skævt og malplaceret over for en befolkning, der må lide under store nedskæringer af vor velfærd og arbejdsmarkedspolitik i disse år.

Vi skal så til afstemning om EU i december. Og når befolkningen sikkert ikke følger de politiske anbefalinger om afstemningen, skyldes det heller ikke ”afstand fra Christiansborg til Udkanten”. Det skyldes det enkelte faktum, at troværdigheden til politikernes forsikringer og garantier er helt i bund.

Og det kan man ikke fortænke befolkningen i.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.