Patti Smith: ?Twelve’ (Columbia/Sony-BMG). Udkommer mandag.

For over 30 år siden kom hun selv galoperende ud af New York-punkens morgengry, stærkt beåndet af navne som Jimi Hendrix, Neil Young og naturligvis Bob Dylan, så hvad er mere naturligt end at bruge plade nr. 12 på at fortolke 12 forskellige inspiratorer? Det var trods alt Patti Smith, der allerede på ’Horses’, det legendariske debutalbum fra 1975, rev skelettet ud af Van Morrisons ’Gloria’ og gav de blasfemiske vers en viril rock’n’roll-krop. Nej, ’The Queen of Rock’ har aldrig været bange for at give sig selv til andre, endsige lade sit tre-akkorders rockbål få næring fra de klassiske rockikoner på samme måde, som hun selv har inspireret generationer.

Men ud over en skarp afkodning af ’Gimme Shelter’, som selv Rolling Stones ville have svært ved at leve op til, så er det Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’, der er mest udsøgt. Vi taler grungeklassikeren serveret på banjo og sendt til den syvende himmel med saft og kraft fra den nu 60-årige Patti Smith.

Det rykker langt mere end de Dylan-, Doors- og Neil Young-fortolkninger, der mest er hæderlige hyldester, båret af den amerikanske multikunstners altid slidstærke og åndfulde aftryk. Kun få synger så udtryksfuldt som Patti Smith, hvilket også redder de mere særegne valg såsom Tears for Fears-hittet ’Everybody Wants To Rule The World’ og Stevie Wonders ?Pastime Paradis’ (som Coolio allerede har sat sig alt for hårdt på).

’Twelve’ er et fint møde med dem, Smith gerne vil sige tak til, men vi glæder os til næste udspil. For så sent som på ?Trampin’-albummet fra 2004 stod det klart, at hun skam stadig kan vride rockformularen til sit ypperste.

Patti Smith spiller dobbeltkoncert i Den Grå Hal, København, i juni.