Stjernen, som brændte sig ind i alle kvinders hjerte som danser i filmen 'Dirty Dancing' blev sidste år diagnosticeret med kræft i bugspytskirtlen.
Lægerne gav ikke Swayze gode odds, da kræft i bugspytkirtlen kun har en overlevelsesgrad på 5 pct. Men stjernen vandt over kræften og er nu i gang med at omfavne livet igen.
"Jeg kan tage mig selv i, på vej hjem efter endt arbejdsdag, at sidde og smile stort," siger Patrick Swayze i et interview med The New York Times.
Skuespilleren siger selv, at nøglen til hans succes i forhold til sygdommen ligger i, at han fortsatte med at arbejde og på den måde holdt sig i gang.
"Hvordan holder du gang i en positiv tankegang, når alle statistikker taler mod dig. Du arbejder dig igennem det," forklarer Swayze.
Swayze indspiller nye afsnit af tv-serien 'The Beast', hvor han har en rolle som FBI-agent.
-Newspaq