- Jeg har ikke lyst til at have så ondt på grund af noget medicin. Hvis jeg kan ændre det hele ved bare at ændre kost, vil jeg meget hellere det.
Kate Sørensen fra Herlev har knogleskørhed, men hun er stoppet med sin medicinske behandling.
Bivirkninger som mavesmerter og følelsesløshed i benene fik hende til at stoppe med sin medicin, selv om manglende medicin øger risikoen for knoglebrud.
Og ifølge nye undersøgelser er Kate Sørensen slet ikke den eneste med knogleskørhed, der har truffet det valg.
Hver tredje osteoporose-patient (knogleskørhed,red.), der stopper med behandlingen, gør det på grund af bivirkninger. Desuden stopper yderligere en tredjedel uden at sige det til deres læge først.
Og resultaterne bekymrer Ulla Knappe, der er landsformand for Osteoporoseforeningen.
- Patienterne bliver ved med at tabe kalken i knoglerne, og medicinen gør netop, at patienterne beholder kalken, siger hun.
Ulla Knappe savner, at patienterne og lægerne bliver bedre til at samarbejde.
- Det helt store problem er, at der ikke er nogen, der følger med i, at patienterne bliver ved med at tage deres medicin, siger hun.
Som eksempel fortælle Ulla Knappe, at lægerne ikke fornyer patienternes recept, når den er udløbet.
Men de retningslinjer findes ikke.
Pia Eiken er overlæge og ph.d. på Hillerød Hospital. Hun kan godt bekræfte problematikken.
- Hos de fleste praktiserende læger er der kun afsat 10-15 minutter pr patient. Det kan også godt hænge sammen med, at man måske ikke informerer tistrækkeligt, siger Pia Eiken.
Og information og dialog er meget vigtig i forbindelse med knogleskørhed. Ikke alle patienter kan nemlig tåle den medicin, som lægerne starter med.
- Der findes en masse andre mediciner, som man kan bruge. Hvis man som patient ikke ved det, er man nærmest misinformeret fra starten, siger Pia Eiken.
Pia Eiken mener, at god kost og motion særligt kan virke som en erstatning for medicinen for yngre kvinder.
- I bedste fald kan kost, motion og vitaminer stabilisere knoglemassen, men der skal rigtig meget motion til,før man kan arbejde sig ud af at have knogleskørhed, siger hun.
Med medicin reducerer patienterne risikoen for brud med 50-70 procent.
Ifølge undersøgelserne er knogleskørhed en folkesygdom, som mange ikke er klar over, at de har.
100.000 danskere er i behandling, mens det menes, at en halv million har sygdommen.
I 2011 kostede knogleskørhed sundhedsvæsenet 4,6 milliarder kroner.
Udregninger forudser, at det tal vil blive næsten fordoblet i 2025.
Hvert år er knogleskørhed skyld i 10.000 hoftebrud, 7000 brækkede underarme og mindst 2000 brækkede rygge.
I alt stopper fire ud af ti med behandlingen.
Kilde: Dansk Knoglemedicinsk Selskab