Høje priser på efteruddannelse spænder ben for, at danske lønmodtagere får lov at blive klogere, dygtigere og forbedre deres karrieremuligheder.
Især ansatte uden overenskomst har svært ved at lokke chefen til et kursus, som står mål med nutidens krav til stærke kompetencer.
Sådan lyder det fra fagforbundet HK, som repræsenterer omkring 200.000 lønmodtagere.
"Regeringen må nedsætte brugerbetalingen, så priserne kommer ned. Det er en god investering i efteruddannelse af mange tusinde medarbejdere, der kan betale sig i længden," siger Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat.
1.000 kroner om dagen
Som andre faglærte og ufaglærte har HK'erne mulighed for at lade sig efteruddanne på amu-kursus.
Men det er de for længst vokset fra, lyder det fra fagforeningen.
De vil i stedet på erhvervsakademi. Men hvor et amu-kursus koster omtrent 150 kroner per dag, svinger brugebetalingen på erhvervsakademierne mellem 500 og 1.000 kroner for en dags kursus.
De penge skal enten arbejdsgiveren eller medarbejderen selv betale. I HK/Privat rammer problemet især den tredjedel af medlemmerne, som ikke er dækket af en overenskomst.
"Overenskomsterne giver de ansatte ret til gratis selvvalgt uddannelse hvert år. Men uden en overenskomst er der kun den ansatte selv til at betale. Det er der ikke mange, der har råd til, så priserne skal ned," mener formand Simon Tøgern.
Dansk Erhverv: Skru ned for prisen
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv mener også, at adgangen til videregående efteruddannelse skal gøres lettere for de kortuddannede grupper på arbejdsmarkedet.
"Den efteruddannelse, som mange har brug for, ligger ud over amu-niveau. Og vi er meget enige i, at prisen på videregående efteruddannelse er for høj," siger chefkonsulent Louise Holm Sommer.
Både HK og Dansk Erhverv ønsker den dyre efteruddannelse sat på dagsordenen ved efterårets finanslovsforhandlinger.
Her vil Enhedslisten presse på for at skrue priserne ned.
"Det er et fornuftigt synspunkt, som to af arbejdsmarkedets parter her er blevet enige om. Det er jo i samfundets klare interesse at give gode muligheder for efteruddannelse, og det er også det, der bliver sagt i alle skåltalerne. Så det vil vi meget gerne være med til at kigge på," siger Finn Sørensen fra Enhedslisten.
Radikale: I har allerede fået!
De Radikale anerkender problemet, men påpeger, at der allerede er afsat en milliard kroner ekstra til efteruddannelse i forbindelse med den første vækstpakke. Heraf går 357 millioner kroner til det faglærte niveau - blandt andet til at nedsætte brugerbetalingen.
"De har en pointe i, at det er dyrere at tage kurser, når man er faglært, end når man er ufaglært. Og jeg ville elske at kunne gøre det billigere. Men det er en prioritering, vi har lavet med åbne øjne, fordi vi ønsker at bruge flest ressourcer på dem, der har mindst uddannelse," siger undervisningsordfører Lotte Rod.
Avisen.dk har uden held forsøgt at indhente en kommentar fra Socialdemokraterne.